Rounded Rounded

Faglige uddannelser

Erhvervs- og uddannelsesvejledning syd for grænsen

Information og hjælp i tyske skoler skal i forbindelse med de unges erhvervsvalg  betragtes som en proces, der finder sted i hele skoletiden og som skal støttes. Eleverne skal i deres afgørelse af erhvervsvalg lade indgå deres særlige, individuelle evner og interesser samt kravene og mulighederne inden for erhvervene, arbejdsmarkedsudviklingen samt de forskellige uddannelsesforløb. Det er en fælles opgave for skole og erhvervsvejledere at støtte eleverne i dette valg. 
Her trækker skolerne i Schleswig-Holstein primært på den erhvervsvejledning, som arbejdsformidlingerne tilbyder. Den henvender sig fortrinsvis til Sekundarstufe I (klasserne 7-10) og Sekundarstufe II (klasserne 11-13) i de almendannende skoler, til erhvervsskoler og specialskoler. Gennem undervisningstilbud og andre tilbud, som ikke er undervisningsbaserede, får eleverne hjælp til at erhverve sig kompetence til at træffe deres erhvervsvalg. Der tages særlige hensyn til unge med særlige problemer, handicap eller tysk som andetsprog.
Skolerne organiserer virksomheds- og erhvervspraktik, virksomhedsbesøg og evt. værkstedsdage og værkstedsundervisning. Under praktikopholdene i Sekundarstufe I er det meningen, at de unge skal gøre sig deres egne erfaringer og få indblik i virkeligheden inden for det pågældende erhverv/virksomheden. I Sekundarstufe II skal den viden om økonomiske sammenhænge, der er erhvervet i undervisningen, desuden bidrage til, at eleverne får forståelse for økonomisk handling.
Med henblik på elevernes erhvervsvalg tilbyder erhvervsvejlederne under arbejdsformidlingerne foredrag og seminarer om enkeltemner. De deltager i forældreaftener og skoleprojekter om erhvervsvalg og støtter med individuelle virksomhedsbesøg. Personlig vejledning finder sted som konsultationer og gruppesamtaler på skolerne og på arbejdsformidlingens kontorer. Til tilbuddene hører også formidling af erhvervsuddannelse, anvisning af uddannelsespladser på skoler og information om studietilbud samt rådgivning om mulighederne for at opnå økonomisk støtte.
De regionale erhvervsinformationscentre (BIZ) er en service under det tyske arbejdsforvaltning for alle, som står over for at skulle træffe et erhvervsvalg. I centrene kan eleverne også orientere sig om enkelte forhold som
- erhvervsbeskrivelser og studium
- erhvervsbeskrivelser og kravene dertil
- videreuddannelse og omskoling 
- eller om arbejdsmarkedsudviklingen.
Hvis man helst først vil indhente oplysning om de forskellige erhverv på internettet, kan man gøre det på arbejdsformidlingens hjemmeside. Her finder eleverne ved slutningen af deres skoletid links til studie- og erhvervsvalg, vejledningstilbud, ansøgningstips samt tips og hjælp til praktikophold, jobs og uddannelsespladser samt til jobstart.  http://www.bildungsserver.de
 
Mere hjælp yder de erhvervsrelaterede kamre og forbund som industri- og handelskamre (se link - også med kontaktsteder for Flensborg, Kiel og Lübeck), håndværkskamre, læge-, tandlæge-, apoteker-, advokatforeninger m.fl.
Yderligere informationer:
www.schleswig-holstein.de/Bildung/DE/Bildung_node.html (uddannelsesportal Schleswig-Holstein)
www.berufsinformationszentrum.org (omfattende liste over alle erhvervsinformationscentre i Tyskland)
www.ihk-schleswig-holstein.de

Andre muligheder for erhvervs- og uddannelsesvejledning 
Det bliver stadig vanskeligere for unge at vælge et erhverv. Udbuddet af konkrete lære- og uddannelsespladser, men også til en vis grad af studiepladser bliver stadig mindre, hvorimod der teoretisk bliver et stadig større og mere uoverskueligt udbud af muligheder.
På trods af den forbedrede erhvervsvejledning fra skole og arbejdsformidlinger står eleverne ofte hjælpeløse over for de mange tilbud om information og de mange valgmuligheder. Under de obligatoriske praktikophold i skoletiden af for det meste en til maksimalt to ugers varighed kan de unge som regel kun nå at få et yderst begrænset indblik i erhvervene. 
Medlemmer fra nogle Rotary Service-klubber i Schleswig-Holstein giver derfor praksisorienteret erhvervsvejledning på skolerne ved at fortælle om deres personlige hverdag i erhvervslivet og om deres erfaringer. Ofte tilbyder disse erhvervsmænd også eleverne et ekstra, længere, nogle gange endda et betalt praktikophold i ferien.
Hvis man ønsker at skabe sig yderligere klarhed om sig selv og sine muligheder, kan man ud over den erhvervsvejledning, som skolerne, arbejdsformidlingen og potentielle arbejdsgivere tilbyder, også finde talrige egnetheds- eller psykologiske test på internettet, hvor man kan analysere sine egne styrker og svagheder. 
Desuden findes der en vurdering af, hvilke job der passer til hvilke profiler, frit efter udtrykket : "Hvad skal der ske" som svar på spørgsmålene: "Hvem er jeg?", "Hvad vil jeg?", "Hvad findes der?" og "Hvad skal jeg gøre?".
Det Frivillige Sociale År, som tidligere kun blev tilbudt som civil værnepligt for drenge, er nu også åbent for piger. Det kan endda afholdes i udlandet. Som et andet alternativ kan man også vælge "grønne erhverv" og tage et Frivilligt Økologisk År. 
Derudover giver mange sociale organisationer som f.eks. Arbeiterwohlfahrt, der tilbyder et Frivilligt Socialt År, også unge mennesker skole-, social- og erhvervsvejledning i deres fritidsfaciliteter som ungdomshuse og mødesteder. På den måde kan de umiddelbart tage de unges problemer og daglige udfordringer op med dem og gøre det lettere at modtage rådgivning. 
Et år i udlandet i skoleforløbet eller efter skolen kan ofte gøre de unge mere afklarede om deres interesser og mulige fremtidige job. Samtidig forbedrer de deres sproglige kundskaber og dermed deres senere muligheder på arbejdsmarkedet. Ved en au pair ansættelse eller ved at få sin første erfaring med et job kombineret med sine eksisterende sprogkundskaber kan et ophold i udlandet tit føre til overraskende og nyttige erkendelser til gavn for ens videre erhvervsmæssige udvikling.

Yderligere informationer:
www.pro-fsj.de/
www.zukunft-klippundklar.de
www.foej.de
www.kultur-life.de
www.ichhabpower.de

Brobygnings forløb nord for grænsen

Det kan være svært at vælge sin uddannelse og pejle sig ind på sin fremtid. Mange unge er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal gå ind i efter 9. eller 10. kl.

I den situation kan den såkaldte ’brobygning’ kan være en god ide. Den gælder unge, der vælger 10. klasse (eller som har taget 10. klasse) og som er i tvivl om:

  • de kan klare en bestemt uddannelse
  • hvilken uddannelse, de skal vælge
  • hvilke krav der stilles på den uddannelse, de har lyst til

Brobygning giverde unge en mulighed for at afprøve en eller flere ungdomsuddannelser, inden de træffer deres endelige valg.

For det meste foregår brobygning som et 4 ugers introduktionsforløb på en skole. Det kan være en teknisk skole, en handelsskole, et alment gymnasium, en landbrugsskole eller på Skolen for social- og Sundhedsuddannelser (SOSU).

Undervisningen på brobygningskurserne giver et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at være elev på den pågældende ungdomsuddannelse. Der stillesså vidt muligt de samme krav til brobygningseleverne som til de unge på selve ungdomsuddannelsen.

Brobygning er dermed et vejlednings- og undervisningsforløb, som giver den unge mulighed for:

  • at vælge den rigtige uddannelse
  • at opleve miljøet på ungdomsuddannelsen og møde dens lærere og elever
  • at få en forsmag på undervisningsformen på en bestemt ungdomsuddannelse
  • at lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Efter brobygningsforløbet er den unge måske blevet bekræftet i sit valg eller har fundet ud af, at den afprøvede ungdomsuddannelse ikke var ”det rigtige”. Begge dele er vigtige erfaringer, som bidrager til at minimere antallet af fejlvalg.

Brobygning blev indført i 1995. Siden dengang har såvel lokale som landsdækkende undersøgelser vist, at brobygning medvirker til at flere unge vælger ”rigtigt” første gang.

UU Ungdommens Uddannelsesvejledning

En hovedopgave for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er at hjælpe de unge med overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse.I 2004 skete en styrkelse af ungdomsvejledningen med en reform, som bl.a. førte til dannelse af nye kommunale samarbejder. Med reformen er der skabt

-   vejledning sammen med, men uafhængig af uddannelsesinstitutionerne

-   en professionaliseret vejledning af de unge bl.a. med vejledere på fuldtid

-   en landsdækkende vejledningsportal, som både omfatterungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser

Målgrupperne for UU’s arbejdeer :

-  elever fra 6. kl. i grundskolen

-  unge under 19 år, der ikke er i en tilfredsstillende situation, når det drejer sig om vejledning, undervisningsforhold eller deres beskæftigelse

-  unge under 25 år, der selv henvender sig til UU.

Når det drejer sig om de unge under 19 år, skal UU være opsøgende overfor dem, der er på vej til at ’droppe ud’ eller som er ’droppet ud’ af en ungdomsuddannelse.UU skalforsøge at få fat i dem og hjælpe dem ind i uddannelsessystemet. Det er et tilbud om vejledning, men ikke en pligt for de unge.

UU har ikke nogen forpligtelse overfor de unge 19-25-årige, som ikke har en uddannelse. Men unge i denne aldersgruppe kan få vejledning, hvis de selv henvender sig.

I øjeblikket starter ca. 97% af en årgang på en ungdomsuddannelse, men kun lidt over 80% færdiggør uddannelsen. Det er den danske regerings mål, at mindst 95% af alle unge skal gennemføre deres ungdomsuddannelse i år 2015. 

Handelsuddannelser syd for grænsen

Alle handelsuddannede, der er ansat som funktionærer i en handelsvirksomhed eller på et kontor, dvs. får månedsløn og har mindst fire ugers opsigelse, arbejder inden for de merkantile erhverv. Lærlingeuddannelsen tager som regel tre år, men uddannelsesperioden kan eventuelt forkortes til to år, hvis man har en faglig eller en almen studentereksamen.
 
Handelsassistenter, butiksansatte, (social-), forsikringsassistenter, bankassistenter, controllere, ejendomsmæglere, speditører, logistikere og shippingtrainees arbejder f.eks. inden for de merkantile grunderhverv, hvor der i de senere år er kommet mange nye uddannelseserhverv til som f.eks.:
o kontorkommunikationsassistent
o assistent inden for dialogmarketing
o assistent inden for sundhedsvæsenet
o assistent inden for turisme og fritid
o assistent inden for sport og fitness
o rejsebureaumedarbejder
o event manager
o reklameassistent
Uddannelsernes indhold bliver fastlagt af industri- og handelskamrene og kontrolleret af disse. Det er også dem, der står for de afsluttende eksamener.
 
Ud over arbejdsformidlingerne er IHK også et godt sted at henvende sig for unge, der vil vide mere om mulige uddannelsesindhold og -virksomheder samt ledige lærepladser, for det er ikke alle virksomheder, der er berettiget til at uddanne lærlinge eller hvert uddannelsesår har ledige pladser. 
I grænselandet er det primært Industri- og Handelskammer Flensburg (med afdelinger i Husum og Heide) og eventuelt Kiel (med afdelinger i Rendsburg, Elmshorn og Neumünster), der er kontaktsted. Man kan komme i kontakt med begge med direkte kontaktpersoner via et link på den fælles hjemmeside for IHK i Schleswig-Holstein. 
På siderne er der også en oversigt over ledige lærepladser, information om uddannelseskontrakter, eksamenstidspunkter samt lønudviklingstabeller.
Yderligere informationer:

www.ihk-schleswig-holstein.de

Erhvervsuddannelsen EUD - den merkantile vej – nord for grænsen

Den merkantile hovedindgang inden for erhvervsuddannelserne EUD er handel, kontor og finans.

I handelsskolernes erhvervsrettede uddannelsessystem kan man vælge HG – Handelsskolernes Grunduddannelse. Det er en 4-årig uddannelse baseret på 2 års grunduddannelse på handelsskolen med en del merkantile fag og derefter et 2-årigt praktikforløb, kaldet hovedforløb, inden for detailhandel, kontor, engroshandel eller i finanssektoren.
Hvis der er behov for det, kan de 2 års grundforløb forlænges med op til 40 uger – alt efter den enkeltes behov. Alt efter hvilket hovedforløb man vælger at ville ud i, skal man have opnået bestemte niveauer i forskellige fag. Derfor kan man på visse områder, f.eks. butiksmedhjælper vælge at ens grundforløb kun skal vare 1 år, hvorefter man starter i praktik og senere vælger at fortsætte sit grundforløb i yderligere et år for at opnå højere niveauer.

Andre uddannelsesmuligheder på handelsskolerne er HHX. Man kan optages på denne 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelse direkte fra folkeskolen, hvis de faglige forudsætninger er tilstrækkelige.

Elever der er usikre på om de kan klare en HHX, kan med fordel starte på HG-grunduddannelsen og derefter gå over til HHX, men skal dog være opmærksomme på, at de så starter på en 3-årig uddannelse.

HHX giver adgang til de videregående uddannelser på universitet og handelshøjskole samt direkte adgang til korte videregående uddannelser på handelsskolerne. HHX giver, på samme måde som et grundforløb (HG), adgang til at søge praktikpladser i de merkantile områder.

Hvis man har en almen studentereksamen eller HF, kan man tage et HGS-forløb på 18 uger, dette svarer til et normalt grundforløb på hg og giver adgang til at søge praktikpladser i de merkantile områder på lige fod med HHX elever.

Erhvervsuddannelser - det tekniske område – syd for grænsen

Det erhvervsfaglige gymnasium er en af skoleformerne i Slesvig-Holsten, som giver eleverne den nødvendige grund- og/eller faguddannelse inden for et bestemt erhverv eller et bestemt erhvervsområde. Følgende studieretninger bliver tilbudt i Schleswig-Holstein: teknik, økonomi, social- og sundhedsvæsen og økonoma.

Forudsætningen for at kunne gå på et erhvervsfagligt gymnasium er, at man har bestået realeksamen og har taget en erhvervsuddannelse af mindst to års varighed eller har mindst fem års relevant erhvervserfaring. På det erhvervsfaglige gymnasium kan eleverne tage studentereksamen i enkelte fag eller - hvis de modtager yderligere undervisning og aflægger prøve i det andet fremmedsprog - en fuld studentereksamen.
Det erhvervsfaglige gymnasium tilbydes - alt efter behov - som fuld- eller deltidsundervisning. På fuldtidsbasis omfatter det to skoleår (12. og 13. klassetrin), og på deltidsbasis fire skoleår.
 
I Schleswig-Holstein er det første skoleår (12. klassetrin) afløst af det etårige erhvervsgymnasium, hvor der aflægges prøve med henblik på at tage den adgangsgivende eksamen til faghøjskoler. Elever, som har erhvervet denne eksamen i andre uddannelsesforløb end på erhvervsgymnasiet og opfylder de nævnte erhvervsmæssige forudsætninger, kan blive optaget på det erhvervsfaglige gymnasium i andet skoleår (13. klassetrin).

Erhvervsuddannelser EUD på de tekniske områder – nord for grænsen

Den tekniske gymnasieuddannelse, htx, udbydes fra EUC Syd, som har afdelinger placeret i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder. Afhængigt af uddannelsesretning varer uddannelsen 3-4 år. Gennem vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktik i virksomheder forberedes eleven til det faglige arbejde.

Uddannelserne omfatter håndværks- og industrifag, jordbrugsfaglige og servicebetonede fag, som indledes gennem 6 hovedindgange:
- teknologi og kommunikation
- bygge og anlæg
- håndværk og teknik
- fra jord til bord
- mekanik, transport og logistik
- service

Hver af de 6 hovedindgange giver adgang til en række fag og specialer. En erhvervsuddannelse er delt op i et grundforløb, som er indgangen til forskellige hovedforløb/ specialer, som er samlet i ”uddannelsesfamilier”.
Grundforløbet er et skoleophold, der typisk varer 20 uger og sikrer, at eleven har de fornødne forudsætninger for at kunne starte på den egentlige uddannelse på hovedforløbet. Grundforløbet afsluttes med udstedelse af et bevis. Elevens uddannelsesvalg indsnævres gradvis gennem forløbet fra grundforløb over hovedforløb til den konkrete uddannelse.

Udbudet af grundforløb varierer mellem de forskellige af delinger af EUC. Det kan derfor blive nødvendigt at skifte skole for at følge det ønskede forløb.

Hovedforløbet er den egentlige uddannelse og foregår i en vekselvirkning mellem praktik i virksomheden og skoleophold på den tekniske skole. Hovedforløbet begynder med praktik i en virksomhed. Hvis det ikke er lykkedes at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed, er der i mange tilfælde mulighed for at komme i skolepraktik på erhvervsskolen.
Et samlet hovedforløb varer typisk 3½ år, men kan tage op til 4½ år. Varigheden af den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er maksimum 60 uger.

Eleven får løn under hovedforløbet. I de mellemliggende skoleperioder får arbejdsgiveren refunderet lønudgifterne fra det offentlige. 
Hovedforløbet afsluttes med en faglig prøve, svendeprøve eller lignende.

EUC Syd tilbyder grundforløb inden for alle 6 hovedindgange og ca. 30 forskellige hovedforløb. For flere informationer se også www.eucsyd.dk.

Sundhedsuddannelser syd for grænsen

Sundhedsvæsenet er et område med mange erhvervsmuligheder. Særlig Schleswig-Holstein har en stærk og innovativ position, når det drejer sig om kompetencer inden for sundhedsvæsnet, og i grænseregionen finder man også et bredt udbud af disse uddannelser.

Der skelnes mellem erhvervsuddannelser i virksomheder, der typisk varer tre år og hvori der indgår undervisningsblokke med teori. I sundhedssektoren findes der dog også mange uddannelser i skolesystemerne, der tages på de erhvervsfaglige skoler eller i de såkaldte Berufskollegs. Undervisningen omfatter også praktik perioder og varer indtil tre et halvt år.

Man kan få nærmere oplysninger om uddannelsernei:

BERUFEnet - en database med uddannelses- og jobbeskrivelser - udviklet af den tyske arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit) rummer også en udførlig beskrivelse af alle erhverv, arbejdsområder, uddannelsesbestemmelser og oplysninger om kontaktpersoner i de pågældende brancheorganisationer.

Også Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit (Adolf-Westphal-Str. 4, D-24143 Kiel, Tel: 0431/ 988-0) i Kiel formidler oplysninger om uddannelse, eksamener, autorisationer og tilladelser til at udøve erhverv inden for sundhedssektoren i Schleswig-Holstein.

Links for flere informationer:

http://gesundheit.schleswig-holstein.de
http://berufenet.arbeitsagentur.de/berufe/
http://arbeitsagentur.de

Social- og sundhedsuddannelser SOSU nord for grænsen

Fra Folkeskolens 9. eller 10. klasse kan elever optages direkte på grundforløbet for Social- og Sundhedsuddannelserne. Om sosu-uddannelser se www.sosu.dk. 
Det er ikke en selvstændig kompetencegivende uddannelse, men derefter kan eleven vurdere om de fremtidig ønsker en uddannelse inden for arbejdsområder med børn, ældre, handicappede eller lign. Grundforløbet er også en direkte forberedelse til uddannelsen som social- og sundhedshjælper eller til pædagogisk grunduddannelse, og derefter en videreuddannelse som social- og sundhedsassistent.
For Sønderjylland findes uddannelserne på Skolen for Social-. og Sundhedsuddannelser i Aabenraa. www.sosu-aabenraa.dk
Grundforløbet varer normalt ½ år med fuldtidsundervisning og består af 12 ugers områdefag og 8 ugers grundfag. Undervisningen omfatter grundlæggende fag som sundhedslære, samfundslære, hygiejne, hjemkundskab m.m.,og aktivitetsfag som musik, idræt og formning.
Efter et tilfredsstillende grundforløb eller en anden uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig tilgang, kan eleven på Social- og Sundhedsuddannelserne fortsætte ad to forskellige spor. 
I det ene spor fortsætter eleven med en uddannelse som Social- og Sundhedshjælper, der varer 14 måneder. Mindst 24 uger er skoleundervisning med sociale fag, praktiske fag, pleje/omsorgsfag, psykologi/pædagogik o.l. Praktikperioderne kan finde sted i private hjem, beskyttede boliger, plejehjem m.m.
Derefter kan eleven tage uddannelsen som Social- og Sundhedsassistent, der varer 20 måneder, hvoraf mindst 32 uger er skoleundervisning. Praktikperioden kan lægges i hjemmepleje, sygehus, plejehjem. Man kan forvente at praktikken deles på 3 områder.

Det andet spor på Social- og Sundhedsuddannelserne efter grundforløbet er den Pædagogiske Grunduddannelse PGU, der varer 18 måneder. Efter en introduktion veksler uddannelsen mellem perioder med skoleundervisning (1 år) og praktik ½ år.PGU-uddannelsen kvalificerer til jobs som pædagogisk medhjælper i dag- og døgninstitutioner, som dagplejer, omsorgsmedhjælper m.m.

Landbrugsuddannelser syd for grænsen

Inden for land- og skovbrug kan man arbejde inden for mange forskellige erhverv. Der findes således ca. 10 uddannelser, hvor standarderne bliver fastlagt og kontrolleret af landbrugskammeret og formidlet videre til eleverne i samarbejde med særlige erhvervsskoler og fagskoler.
Af uddannelser på området kan bl.a. nævnes:
Landmand, gartner, dyrepasser, hestepasser, fiskeriteknolog, skovtekniker, distriktsjæger, mejerist, laborant og økonoma. 
I grænseregionen har det schleswig-holsteinske landbrugskammer  Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein, som har hovedsæde i Kiel, afdelinger i Bredstedt, Schleswig og Rendsburg.

Både erhvervs- og fagskolerne har forskellige uddannelsesretninger. I Niebüll er der erhvervsskoler for landmænd og økonomaer, i Schleswigerhvervsskoler for landmænd og gartnere samt fagskoler for landmænd og økonomaer. I Husum er der erhvervsskoler for landmænd, gartnere og økonomaer samt en fagskole for landmænd, og også i Rendsburg kan man gå på erhvervsskoler for landmænd, skovteknikere og økonomaer samt på en fagskole for landmænd.
Uddannelserne gennemføres som kursusforløb, og man kan også tage en mesteruddannelse via landbrugskammeret. Desuden kan unge tage et frivilligt økologisk år og finde ud af, om deres interesse for det "grønne erhverv" er permanent. Bedriftslederseminarer og efteruddannelsesmuligheder for konsulenter kompletterer landbrugskammerets uddannelses- og videreuddannelsesprogram. Landbrugskammeret har tilknyttet et lærings- og forsøgscenter i Futterkamp, og områder som havebrug, skovbrug, miljø, kvalitet og vedvarende energi hører også til kammerets hovedarbejds- og rådgivningsområder.
Ved det landbrugs- og ernæringsvidenskabelige fakultet (grundlagt i 1949) ved universitetet Christian Albrechts-Universität (CAU) i Kiel kan man også tage forskellige landbrugsuddannelser: landbrugsvidenskab, økotrofologi, diplomagrarøkonomi.

Forskellige forsøgsgårde i Schleswig-Holstein, (Hohenschulen, Karkendamm, Lindhof), et MultiMedialLaboratorium, et økologicenter (med speciale i Environmental Management) samt forsknings- og teknologicentret FTZ-Büsum (med speciale i jordøkologi) er tilknyttet universitetet.
I et landbrugs- og fladeland som Schleswig-Holstein spiller Ministeriet for Landbrug, Miljø og Landdistrikter (Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume) også en stor rolle i forhold til landbrugets udformning og fremme som en central lokalitetsfaktor. Det afspejler sig også i samspillet mellem landbrugskammeret og universitetet omkring landbrugsuddannelserne.

Landbrugsuddannelser nord for grænsen

En landbrugsuddannelse fra Gråsten Landbrugsskole åbner mulighederne for ansættelse eller selvstændig virksomhed i landbrugssektoren. Uddannelserne ved Gråsten Landbrugsskole er opbygget i moduler og tilbyder både den grundlæggende uddannelse til faglært landmand og overbygningsuddannelserne, som sigter imod ledelse af landbrugsvirksomhed.
Optagelse på landbrugsuddannelsen
For at blive optaget på landbrugsskolen, skal man have afsluttet 9. eller 10. klassetrin. Har man afsluttet andre ungdomsuddannelser, gymnasiale eller håndværksmæssige uddannelser, er der mulighed for at få afkortet uddannelsen.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er opdelt i moduler, så uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktikophold.
Det samlede uddannelsesforløb sigter mod at uddanne eleverne til faglærte landmænd, hvilket giver mulighed for ansættelse eller selvstændig virksomhed i landbruget. Uddannelsen åbner også mulighed for videre uddannelse på overbygningsuddannelserne.

Faglært landmand
Det tager 3½ år at uddanne sig til landmand. 
I løbet af uddannelsen skal man gennemføre 3 skoleophold: 
- Modul 1a (2 - 4 måneder): Grunduddannelse som forberedelse til praktikophold.
- Modul 1b (5 måneder): Erfaringsopsamling efter praktikophold og afslutning på grunduddannelse 
- Modul 2 (6 måneder): Skoleophold, som åbner muligheder for specialisering.
Mellem skoleopholdene er der praktikophold på et landbrug. Praktikopholdet i Modul 1 giver  et bredt kendskab til både kvæg, svin, planter og teknik. På modul 2 kan man vælge at specialisere sig i et af fagområderne kvæg, svin, planter eller teknik – eller man kan vælge en kombination.

Overbygningsuddannelserne 
Som faglært har man adgang til overbygningsuddannelserne (Modul 3 og 4) ved Gråsten Landbrugsskole, som er fokuseret på ledelse af landbrugsvirksomhed. 
Gennemførelsen af Modul 3 på Gråsten Landbrugsskole er forudsætningen for at opnå ”det grønne bevis”, som også giver ret til at erhverve produktionsejendomme.
Gråsten Landbrugsskole tilbyder også Modul 4, som er fokuseret på ledelse, styring og udvikling.  Modul 4 afsluttes med ”Grønt Diplom”, som også giver adgang til uddannelsen til Agrarøkonom.

På tværs af grænsen
Gråsten Landbrugsskole har kontakt til institutioner syd for grænsen og deltager et samarbejde med bl.a Landwirtschaftsschule i Bredstedt og landbrugslinien ved Berufsschule Schleswig.


Jugendaufbauwerk

Jugendaufbauwerk (JAW), som i et vist omfang kan sammenlignes med de danske produktionsskoler, blev etableret den 13.12.1949 og var i de første år et tilbud til unge, som ikke kunne finde en lære- eller arbejdsplads efter skolen, om at "yde et opbyggende arbejde og samtidig videreuddanne sig åndeligt og fysisk".
 
I dag kan Jugendaufbauwerk tilbyde erhvervsfremmende uddannelses- og kvalificeringsforanstaltninger til unge allerede før, de har opfyldt den almene skolepligt, for at gøre det lettere for dem at træffe et erhvervsvalg. Der tilbydes både erhvervsuddannelsesforberedende og erhvervskvalificerende uddannelser, altså også anerkendte uddannelser, for at øge de unges chancer for at få et job, første gang de skal ud på arbejdsmarkedet.
 
I Schleswig-Holstein har først og fremmest privatretlige organisationer og amter, byer, der udgør deres egen amtskommune, kommuner og uafhængige organisationer sluttet sig sammen under ledelse af ministeriet for justitsvæsen, ligestilling og integration (MJGI) med henblik på at tilbyde disse erhvervsmæssige kvalificeringsforanstaltninger til unge med et særligt behov for støtte i medfør af den tyske sociallovbog III. Ud over klassisk erhvervsforberedelse kan unge under 25 få yderligere kvalificeringschancer som led i erhvervsforberedende foranstaltninger i statsligt regi eller i delstatsregi i særlige uddannelsestilbud uden for virksomhederne (støtte til dårligt stillede). 
 
Her arbejder Jugendaufbauwerk og ovennævnte ministerium ligeledes tæt sammen med ministeriet for uddannelse og kultur for at sikre en tæt sammenhæng mellem skole og uddannelsesforberedelse især i forhold til de svagere elever og skoleformer. De to ministerier har sammen taget initiativ til et "handlingskoncept for skole og arbejdsmarkedet" fra og med skoleåret 2007/2008 over en periode af syv år. Projektet skal omsætte præventiv arbejdsmarkedspolitik og beløber sig til 60 mio. euro, som er finansieret med støtte fra EU og delstaten Schleswig-Holstein samt øvrige støttemidler.
 
Fokus er rettet mod at undgå, at eleverne afbryder skolegangen i utide, og at støtte afgangseleverne optimalt ved overgangen til erhvervslivet med et erhvervsvalg, der på den ene side er tilpasset behovene, og på den anden side tager hensyn til de individuelle muligheder.
 
I grænseregionen har Jugendaufbauwerk afdelinger i seks byer (Hörnum, Niebüll, Flensborg, Süderbrarup, Schleswig-Ilensee og Schleswig by samt i Lunden og Kiel, som arbejder sammen med erhvervsskoler, hoved- og specialskoler samt de lokale og regionale arbejdsformidlinger og formidler uddannelsestilbuddene videre til de unge.
 
Ansvar for

- at opnå optimale resultater i de enkelte regioner;
- at udvikle projektet, så det opnår stor udbredelse; 
- at sikre, at projektet og dets resultater er repræsenteret på overregionalt plan;
- at bevilge investeringsmidler og individuelle tilskud i overensstemmelse med delstatens budget;
- at forestå det faglige tilsyn og tilsynet med institutioner i henhold til delstatsbestemmelserne 
- at videreudvikle kvalitetsstyringssystemet JAW Gütesiegel
 
udgør de grundlæggende tanker bag idéen med at lade Jugendaufbauwerk indgå som en central del af den "kompetenceorienterede planlægning af erhvervsvalg".

Unge, som ønsker at deltage i foranstaltninger under Jugendaufbauwerk, henvender sig til den lokale arbejdsformidling, de relevante steder hos jobcentrene eller i de opterende kommuner, som tildeler og bevilger foranstaltningerne. Man kan også indhente information via de organisationer/institutioner, der står bag Jugendaufbauwerk. Det er frivilligt at deltage og aldersgrænsen er 25 år.
Produktionshøjskoler

Produktionsskolerne byder på en anden undervisning end den traditionelle, bogligt orienterede. På disse skoler er arbejdet på værksteder i centrum. Den bærende tanke i skolernes pædagogik er, at deltagerne lærer ved at arbejde, dvs. ved at handle selv. Denne undervisningsform startede i Sønderjylland i 1979 og i dag findes der 7 produktionsskoler, hver med deres speciale.

Skolernes målgruppe er svage eller udsatte unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller har forudsætninger for at begynde en uddannelse.

Typisk har de været i gang med en uddannelse, som de ikke har kunnet fuldføre. Måske er de skoletrætte og trænger til at lave noget praktisk i et stykke tid. Andre har brug for at lære at stå op og møde på arbejde til tiden, andre igen har brug for at styrke selvværdet.

Eleven kan komme direkte fra folkeskolen eller fra en afbrudt uddannelse, men skal have opfyldt sin undervisningspligt, dvs. gået 9 år i skole. For at blive optaget på en produktionsskole skal den unge henvendesig direkte til Ungdommens Uddannelsesvejledning i sin kommune eller gøre det indirekte f.eks. via produktionsskolen. Eleven kan gå på skolen i op til et år.

Det er karakteristisk for disse skoler, at de er bygget op omkring flere værksteder med produktion, som eleven er tilknyttet. Værkstederne tager ofte udgangspunkt i traditionelle håndværk, som metal/auto, snedker/tømrer eller gartneri. Men også montage, fiskeri, musik/teater og elektronik er nogle af de mange muligheder der findes.På værkstedet arbejder man med produktion af den ene eller den anden slags. Der produceres nyttige ting der kan sælges, f.eks. en havegrill fra smedeværkstedet.

Skolerne er forholdsvis små sammenlignet med andre ungdomsuddannelser og det rummer nogle overskuelige fællesskaber. Der er typisk mellem 8 og 10 elever på hvert værksted. Vejledning er en del af metoden til at hjælpe de unge videre sammen med det praktisk-pædagogiske arbejde i værkstederne. Sammen med faglæreren og skolens vejleder udarbejder eleven en plan over sit forløb på skolen. I samarbejde med kommunen vil produktionskolen hjælpe eleven med at komme i gang med en uddannelse eller finde en praktikplads i et fag.

Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed