Rounded Rounded

Voksenuddannelse

Voksenuddannelse syd for grænsen

Landsregeringen i Schleswig-Holstein vedtog i 2005 en omfattende plan for uddannelsesområdet. Anledningen til planen er den helt overordnede betragtning, at livslang uddannelse er forudsætningen for at vedligeholde de faglige kvalifikationer og forbedre indsatsen for integration af mennesker, der står udenfor arbejdsmarkedet. 
Men planen sigter også til at modvirke et fald i antallet af deltagere i efteruddannelsestilbud. Planens overordnede målsætning er derfor at øge deltagelsen i efteruddannelsestilbud. Men samtidig sigter planen også til at understøtte små og mellemstore virksomheders behov for veluddannet arbejdskraft gennem støtte til forbedret organisering og koordinering af uddannelsesinstitutionernes tilbud, innovation og støtte til særlige målgrupper. 
Planen har en række hovedpunkter:

- Udvikling af efteruddannelsesområdet som en bærende del af uddannelsessystemet gennem støtte til organisering af tilbud, udvikling af øget fleksibilitet mellem uddannelsesområderne og udligning af forskelle mellem akademisk og faglig uddannelse samt støtte til kvalitetssikring og –udvikling.
- Udvikling og støtte til initiativer til styrkelse af livslang læring gennem forbedrede muligheder for støtte og opsparing til videreuddannelse og sideløbende støtte til videreuddannelse gennem samarbejde mellem arbejdsgivere og –tagere og Bundesagentur für Arbeit. 
- Øget gennemsigtighed, information og rådgivning om mulighederne for efteruddannelse for at øge bevidstheden om værdien af livslang læring. I denne sammenhæng er der etableret en uddannelsesportal, som giver mulighed for et overblik over tilbuddene såvel som at finde et passende tilbud. 
- Helhedsorienteret tilbud om faglig efteruddannelse såvel som orientering om almene og samfundsmæssige forhold. Til dette formål inddrages erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsessteder, daghøjskoler, højskoler og aftenskoler.
- Fokus på særlige målgrupper herunder personer med behov for at forbedre grundlæggende færdigheder eller afsluttende skoleuddannelser, støtte til uddannelsesindsatsen i små og mellemstore virksomheder såvel som innovative tiltag, information og rådgivning om akademisk videre- og efteruddannelse.
Med realiseringen af denne ambitiøse plan ser Schleswig-Holstein muligheden for at blive de første i Tyskland, som råder over et sammenhængende system til støtte af efter- og videreuddannelse af arbejdsløse såvel som beskæftigede.

Også i Tyskland er en afsluttet folkeskoleuddannelse afgørende for mulighederne for uddannelse og for tilknytningen til arbejdsmarkedet. I Schleswig-Holstein er der forskellige muligheder for at voksne kan opnå en anerkendt afsluttende skoleuddannelse.

Hovedskole
Erhvervsskolerne (Berufliche Schulen) tilbyder elever op til 18 år, men uden for den skolepligtige alder, en afsluttende grundskoleeksamen. Skoleuddannelsen finder sted indenfor rammerne af det ”Uddannelsesforberedende år” (AVJ). AVJ tilbydes af de fleste erhvervsskoler i Schleswig-Holstein og ved de statslige skoler er uddannelsen gratis.

Er man op til 25 år gammel kan man også få en afsluttende skoleprøve ved Bundesagentur für Arbeit, Jugendaufbauwerk, Berufsfortbildungswerk og hos en række andre udbydere.

Endelig tilbyder også Folkehøjskolerne kurser i grundlæggende skolefærdigheder, hvor der ikke er nogen øvre aldersgrænse. Kurserne varer fra 6 måneder til et år og afsluttes med en ekstern prøve. Disse kurser udbydes både som del- og heltidsbasis og kræver deltagerbetaling. 
Ved henvendelse til Bundesagentur für Arbeit eller hos BAFÖG kan man få oplysninger om mulighederne for tilskud til egenbetaling.

Realskole
Erhvervsskolerne (Berufsfachschulen) tilbyder fuldtidsundervisning, som forberedelse til realskoleeksamen. Forudsætningen for deltagelse er en afsluttende skoleprøve og at man er mindst 16 år gammel; der er ikke nogen øvre aldersgrænse. Skolen varer 2 år.
Ved siden af det almendannende element har erhvervsskolerne også et fagligt fokus, som skal lette overgangen til uddannelser indenfor f.eks. sundhed, socialvæsen, byggeri, økonomi eller teknik.

Folkehøjskolerne tilbyder også forberedelseskurser til realskoleeksamen. Kurserne udbydes på hel- eller deltidsbasis og fordrer deltagerbetaling.

Yderligere oplysninger: 
www.berufswahl.de
http://kursnet-finden.arbeitsagentur.de/kurs/
http://sh.kursportal.info/

Uddannelser for voksne nord for grænsen

Som voksen har man en række muligheder for at uddanne sig - både hvis man søger almen viden, vil have en grunduddannelse eller vil videreuddanne sig. Der tilbydes voksenuddannelser på næsten alle niveauer, herunder grundskole-, gymnasie- og videregående niveau såvel som erhvervsrettede uddannelser.

På grundskoleniveau findes der 3 tilbud til voksne:

- Forberedende voksenundervisning - FVU
- Almen voksenuddannelse - AVU
- Dansk til voksne udlændinge m.fl.

FVU- den forberedende voksenundervisning henvender sig til voksne, som vil være bedre til at læse, skrive og regne. FVU er et tilbud til alle, som har behov for at arbejde med dansk og matematik på et grundlæggende niveau. Alle, der er fyldt 18 år og kan få udbytte af undervisningen, har adgang til den forberedende voksenundervisning. Undervisningen tilrettelægges, så den passer til den enkeltes ønsker og behov. 
FVU kan eksempelvis bruges som forberedelse til AVU eller AMU. Det er også muligt at følge FVU-fag sideløbende med anden uddannelse. 
Der tilbydes undervisning i læsning (dansk) og i matematik. Undervisningen er inddelt i trin - 4 trin i læsning og 2 trin i matematik. Undervisningen på hvert trin fører frem til en skriftlig prøve. Deltagelse i prøven er frivillig. Alle, der har deltaget i mindst 85% af undervisningen på et trin, kan få udleveret et deltagerbevis. Det er muligt at deltage på det samme trin flere gange. 
Undervisningen foregår på voksenuddannelsescentre (VUC) samt på institutioner, der har indgået driftsoverenskomst med amtet. 
AVU - Almen voksenuddannelse, er enkeltfagsundervisning for voksne i en række almene fag på et grundlæggende niveau. Man behøver altså ikke at have særlige forudsætnigner for af deltage. Uddannelsen kan afsluttes med prøver, der har samme værdi som folkeskolens afsluttende prøver, og som giver adgang til de samme uddannelser. 
Undervisningen foregår på voksenuddannelsescentre (VUC) som dag-, aften- og fjernundervisning. Fagrækken er opdelt i kernefag og tilbudsfag. Kernefagene tilbydes på alle VUC´er, men de bestemmer selv hvor mange tilbudsfag de vil oprette. 
De fleste fag findes på flere trin:
Basis: Der afsluttes ikke med prøve på dette niveau
Trin 1: Betegnes også som G-niveau, hvilket svarer til folkeskolens 9. klasse (folkeskolens afgangsprøve) og afsluttes med intern prøve.
Trin 2: Betegnes som E-niveau, hvilket svarer til folkeskolens 10. klasse (udvidet afgangsprøve) og afsluttes med prøve. 
Dansk for voksne udlændinge
Alle voksne udlændinge, der bor i Danmark, kan få undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold i op til 3 år, fra de starter med at få undervisning første gang. Danskuddannelse er opdelt i danskuddannelse 1,2 og 3 og skal give udlændinge forudsætninger for at klare sig i job, i uddannelse og som borger i Danmark.
Uddannelsen foregår på kommunale eller private sprogcentre, andre offentlige eller offentligt anerkendte uddannelsessteder samt andre private uddannelsessteder, når uddannelsen er et led i aktivering eller i job.

Arbejdsmarkedsuddannelser 
Arbejdsmarkedsuddannelserne er kompetencegivende uddannelser, som sigter til konkrete arbejdsopgaver. Uddannelserne omfatter f.eks. lastbilkørekort, truckførercertifikat eller fødevarecertifikat. 
Kurserne udbydes af EUC Syd og kan i mange tilfælde tilpasses kursistens og arbejdsgiverens behov, f.eks. med hensyn til skemalægning, indhold og fagligt niveau.

Videregående uddannelse
Syddansk Universitet tilbyder en lang række uddannelsesforløb, som kan gennemføres på deltid og er tilrettelagt som fjernundervisning. Endvidere er det muligt at blive optaget ved et studie gennem de såkaldte ”tompladsordninger”, hvis man har tid til at følge et studie sideløbende med erhvervsarbejde. Og endelig tilbyder Syddansk Universitet en række masteruddannelser, som typisk sigter til videregående opkvalificering til f.eks. ledelsesfunktioner og lignende.

Gymnasiale uddannelser indenfor voksenuddannelser er bl.a.:  

·        hf - højere forberedelseseksamen

·        stx - studentereksamen

·        hhx - højere handelseksamen

·        htx - højere teknisk eksamen 

hf - højere forberedelseseksamen er en gymnasial eksamen, der giver adgang til de videregående uddannelser. hf kan tages som enkeltfag eller faggrupper eller som et 2-årigt forløb.

Uddannelsen er bygget op af en række obligatoriske fag og valgfag, og en hel hf består af 5 obligatoriske fag, 3-5 valgfag, en større skriftlig opgave samt et tværfagligt eksamensprojekt.     

Undervisningen foregår på voksenuddannelsescentre (VUC), hf-kurser, gymnasier og studenterkurser, samt på enkelte lærer- og pædagogseminarier. Der findes dag-, aften- og fjernundervisning.  

stx – studentereksamen er en gymnasial uddannelse, der giver adgang til de videregående uddannelser. For voksne findes studentereksamen som et samlet 2-årigt forløb og som enkeltfagsstudium, hvor du kan tage hele eller dele af uddannelsen. 

hhx – højere handelseksamen er en 3-årige erhvervsgymnasial uddannelse, som ud over almene gymnasiale fag har et stort indhold af erhvervsrettede merkantile fag. En række fag fra uddannelsen udbydes som enkeltfag under åben uddannelse.

Enkeltfagsundervisning udbydes på handelsskoler. Der findes både dag-, aften- og fjernundervisning.

Læs mere om offentlig uddannelse for voksne på www.vidar.dk.

Arbejdsmarkedsuddannelser AMU

Arbejdsmarkedsuddannelserne AMU er erhvervsrettede kurser tilrettelagt i et samarbejde mellem staten og arbejdsmarkedets parter med henblik på en yderligere kvalificering af arbejdskraften. AMU  består af kurser for kortuddannede  med eller uden erhvervsuddannelse. Normalt skal man være fyldt 20 år for at deltage i kurserne. Målgruppen er ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse eller en lignende kvalifikation, personer med en uddannelse der ikke har være brugt de sidste 5 år.

Uddannelserne tilbydes nu på et mindre antal  AMU-centre, på  tekniske skoler (erhvervsskoler) og andre skoler. Hovedområderne for AMU uddannelserne er beklædning og tekstil, bygge- og anlæg,  hotel- og restauration, jordbrugsområdet, landtransport, metalindustri, rengøring, træindustri m.fl. 
Det er målrettede kurser/uddannelser, der kan vare fra ganske få dage til mange uger og gennemføres almindeligvis i dagtimerne. Kurserne udvikles af brancheudvalg med repræsentanter fra de pågældende branchers arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

I Danmark udbydes omkring 2.000 forskellige uddannelser. AMU Syd giver et overblik over mulighederne i Sønderjyland. Desuden er der sitet www.vidar.dk.

Folkehøjskoler

De danske folkehøjskoler er meget forskellige, både når det drejer sig om den pædagogiske opgave og det faglige indhold. Men alligevel er der nogle grundlæggende træk, som forbinder de forskellige højskoler med en særlig form og tradition.

Normalt foregår et højskolekursus som et kostskoleophold, hvor man også bor og spiser på skolen. Og noget af det særlige ved højskolen er netop koblingen mellem undervisning og socialt samliv.

Højskolerne fungerer under ”Lov om folkehøjskoler”. Højskolerne er selv ansvarlige for undervisningens indhold og højskolerne er eksamens- og prøvefri; på visse skoler kan man dog tage dele af en formel uddannelse.

I det formelle uddannelsessystem er målet for undervisningen først og fremmest pensum og eksamen; på højskoler er målet for undervisningen derimod  eleven selv. Ideelt bedriver højskolerne dét, som i højskolernes pædagogiske tradition kaldes ”livsoplysning” eller ”demokratisk dannelse”.

Undervisningen og - ligeså vigtigt - samværet er midler til at hjælpe den enkelte til klarhed om, hvad hun eller han søger at opnå i sit liv. Og højskolens sigte er i ligeså høj grad at være med til at skabe et samfund, hvis basis er et godt og stærkt fællesskab.
Højskolerne i Danmark har et fælles sekretariat, hvor yderligere oplysninger om højskolophold, økonomi m.m. kan findes. Et højskoleophold  ved en af de sønderjyske højskoler koster mellem 900 – 1.400 kr/ uge. Der er en række muligheder for støtte til højskoleophold, som kan oplyses ved henvendelse til den enkelte højskole.

Højskolebevægelsen i Danmark begyndte i 1844 i Rødding i Sønderjylland og har spredt sig til hele Danmark og videre til hele verden.

Med 7 folkehøjskoler i Sønderjylland er denne særlige skole- og undervisningsform godt repræsenteret i landsdelen. Ved siden af deres rolle som undervisningssteder udgør skolerne væsentligt bidrag til lokalområdets og regionens kulturliv.

Højskolerne i Grænselandet
Højskolen Østersøen, som blev etableret i 1992 er landsdelens yngste. Højskolen, som er beliggende i Aabenraa, er en internationalt orienteret højskole med hovedvægt på udveksling mellem dansk og tysk kultur. Sprogundervisning og introduktion til de to landes respektive samfund og erhvervsliv står centralt i skolens undervisning.

Idrætshøjskolen i Sønderborg tilbyder undervisning, som lægger vægt på sejlsport og outdoor-aktiviteter. Skolens arbejde sigter til at forberede eleven til videregående uddannelse indenfor sundheds- og naturvidenskab. Idrætshøjskolen tilbyder mulighed for instruktøruddannelse indenfor en række idrætsgrene.

Rønshoved Højskole tilbyder et bredt udvalg af fag såsom historie, politik, filosofi, litteratur og sociologi, ligesom skolen har en række tilbud indenfor idræt, fritidsliv og personlig udvikling. Som noget nyt tilbyder skolen også et bredt spektrum af mere traditionelle skolefag.

Jaruplund Højskole er etableret i tæt forbindelse med det danske mindretal i Sydslesvig. Skolen tilbyder en række traditionelle højskolefag som filsofi, idehistorie og historie. Skolen tilbyder også undervisning i tysk og andre europæiske hovedsprog. Skolens grundlæggende tilknytning til det danske mindretal afspejles aktuelt i kursusforløbet Minority Academy, som er internationalt orienteret. 
Løgumkloster Højskole er grundlagt i 1960 af folkelige og folkekirkelige kredse og spørgsmålene om tro, værdi og etik spiller fortsat en væsentlig rolle i skolens virke. Skolen tilbyder undervisning indenfor bl.a. kunst, psykologi og design.

Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund tilbyder en lang række fag med tilknytning til musik, sang, teater og dans. Ved siden af undervisningsfagene tilbyder skolen også vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Musik og Teaterhøjskolen er oprettet i 1984 og placeret centralt i Toftlund by i den centrale del af Sønderjylland. 
Rødding Højskole, har på det seneste gennemgået en omfattende fornyelse af sit tilbud, som orienterer sig imod de udfordringer, der knytter sit til globaliseringen. Ud fra dette perspektiv tilbyder skolen et bredt spektrum af fag og undervisningsforløb. Rødding Højskole er grundlagt i 1844, som landets første folkehøjskole.

Ungdomshøjskolen ved Ribe henvender sig til unge fra 16 til 19 år. Skolen tilbyder undervisning indenfor musik, teater, idræt, friluftsliv, design, billedkunst og psykologi. Desuden lægger skolen vægt på vejledning i valg af uddannelse og erhverv.

Oplysningsforbund syd for grænsen

Folkeuniversiteterne i Tyskland er kommunale videreuddannelsescentre. De drives for det meste af regionale myndigheder som kommuner eller af brancheorganisationer. Alle folkeuniversiteter er selvstændige, men der findes forbund på delstatsplan, som igen er organiseret i det landsdækkende forbund Deutscher Volkshochschul-Verband e.V. Delstatsforbundet for Schleswig-Holstein Landesverband der Volkshochschulen Schleswig-Holstein E.V. har sæde i Kiel. 
De første folkeuniversiteter oprettedes  under Weimarrepublikken. I artikel 148 i Weimarrepublikkens forfatning fra 1919 blev fremme af uddannelsesvæsenet, herunder folkeuniversiteterne, for første gang forankret i en lov. Forbilledet for dem var bl.a. de danske grundtvigske folkehøjskoler.
Det økonomiske grundlag for folkeuniversiteterne hviler overvejende på fire søjler:
- Tilskud fra delstaten 
- Tilskud fra kommunerne
- Indtægter fra deltagergebyrer
- Andre indtægter (f.eks. fra sponsorer eller reklamer)
Folkeuniversiteternes kursustilbud består af undervisning af forskellig varighed, typisk 1-15 uger, som står åbent for personer over 16 år. Der findes også tilbud, der er tilpasset de erhvervsaktives behov, andre er tilrettelagt for ledige, familier eller pensionister. Alt efter målgruppe finder kurserne sted om formiddagen, i dagtimerne, om aftenen eller som intensive kursusforløb i weekenden. Desuden tilbyder folkeuniversiteterne forskellige former for uddannelsesorlov i henhold til delstaternes lovgivning om arbejdstageres videreuddannelse - samt studierejser og ekskursioner, men også kurser, som firmaer, organisationer, foreninger eller privatpersoner kan bestille.
Folkeuniversiteterne tilbyder generelt kurser inden for følgende hovedområder:
Samfundsforhold/politik/miljø
Erhverv
Sprog
Sundhed
Kultur
Efteruddannelse/Train the Trainer
Certifikater/eksamener
Uddannelsesorlov
Grunduddannelse/afgangseksamener (afgangseksamen efter 9. klasse, realeksamen, eksamen på faghøjskoleniveau, grundlæggende uddannelse, alfabetisering)
e-learning


Da folkeuniversiteterne kun skal  dække en del af deres omkostninger ved deltagergebyrer og ikke beregne sig et overskud, så er  deres kurser et billigt tilbud for alle befolkningslag. I Schleswig-Holstein findes der i alt 167 folkeuniversiteter, derunder folkehøjskoler (www.dvv.vhs-bildungsnetz.de) og uddannelsessteder, og man kan søge  dem og deres kursustilbud efter postnummer på internetadressen www.vhs-sh.de.  Af de i alt 12 folkehøjskoler er to i Jarplund og Aabenraa  indrettet efter dansk forbillede.
De talrige lokale ”kulturkredse”  tilbyder et bredt program af arrangementer primært på kulturområdet. Paraplyorganisationen Landeskulturverband (LKV), som har eksisteret siden 1948, er en sammenslutning af private medlemmer, personligheder, kulturinstitutioner og –foreninger. Organisationens mål er at tilbyde og fremme kunst og kultur samt kulturpolitik gennem et partipolitisk uafhængigt arbejde i form af samtaler, arrangementer, konferencer og udstillinger.

Yderligere informationer:
www.vhs.de
www.vhs-sh.de
www.landeskulturverband.de (under Kulturadressen > Bildung)

Oplysningsforbund nord for grænsen

Oplysningsforbundene organiserer fritidsundervisning som har til formål at fremme læring baseret på personlige interesser, som ikke nødvendigvis er knyttet til erhvervsmæssige formål. Af samme grund er oplysningsforbundenes tilbud meget alsidige og strækker sig fra hobbyprægede tilbud, over personlig udvikling og kropslig aktivitet og pleje til mere traditionel skoleundervisning. I daglig tale kalder omtaler man dem også som ”aftenskoler”.

Folkeoplysningsloven
De mange tilbud finansieres ved brugerbetaling suppleret med statsstøtte. Ifølge Folkeoplysningsloven gives der støtte til at kommunerne kan ”sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i frie folkeoplysende virksomhed”. Det økonomiske tilskud, som er fastlagt under folkeoplysningsloven tilsigter at give kommunerne mulighed for at tilbyde støtte til ”undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter for voksne og for børn og voksne sammen”.

Oplysningsforbundene
I praksis varetages tilrettelæggelsen af de mange tilbud under folkeoplysningsloven af de oplysningsforbund, som lever op til de krav, som er fastlagt i lovens §4. 
I Sønderjylland finder man således at forbundene AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund), LOF (Liberalt Oplysningsforbund), FOF (Folkeligt Oplysningsforbund) og DOF (Dansk Oplysningsforbund), som alle er landsdækkende forbund, står for den overvejende del af de folkeoplysende aktiviteter.

Historie
Som det fremgår af forbundenes navne, er deres tradition knyttet til det 20. århundredes ideologier.  AOF har sin oprindelse i arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet, og blev etableret i 1924; LOF blev stiftet i 1945 af partiet Venstre; FOF er stiftet i 1947 med baggrund i det Konservative Folkeparti; det upolitiske DOF er stiftet i 1973.

I Danmark er traditionen for folkeoplysning knyttet til højskolebevægelsen og den folkelige vækkelse, som opstod i Danmark omkring 1840´erne.  De folkelige bevægelser og den foreningsvirksomhed, der efterhånden udviklede sig med en række aktiviteter, blev en vigtig del af dansk folkeoplysning. Den var i vidt omfang organiseret af brugerne og fik hjemsted i lokale forsamlingshuse. Sang og gymnastik føjede sig efterhånden til de mere traditionelle, oplysende aktiviteter.

Støtte til voksenuddannelse syd for grænsen

Kvalificerende efteruddannelseskurser inden for alle erhvervsområder er som regel støtteberettigede, hvis de

• bygger videre på en allerede afsluttet uddannelse, 
• målrettet forbereder til en offentlig eksamen, 
• mindst omfatter 400 undervisningstimer, idet den samlede længde er afgørende ved flere kursusforløb, og 
• ikke varer længere end to år i alt på fuldtidsbasis og ikke længere end fire år på deltidsbasis. 
 
Der kan ligeledes ydes støtte til fjernkurser, hvis disse ud over ovenstående opfylder kravene i lov om beskyttelse af deltagere i fjernundervisning.

Støttens art, størrelse og varighed
Deltagere i kvalificerende efteruddannelse kan søge støtte til dækning af de faktiske kursus- og eksamensgebyrer (kursusbidrag) på op til 10.226 €.

Kursusbidraget ydes som tilskud og lån. Tilskudsandelen af kursusbidraget udgør 30,5 %. Man er berettiget til at indgå en låneaftale med KfW Bankengruppe for at få dækket differencen op til det støttede kursusbidrag. Der ydes desuden støtte til dækning af halvdelen af udgifterne til fremstilling af et mesterstykke eller lignende arbejde på andre områder i form af lån, dog maksimalt 1.534 €. 
 
Ved kurser på fuldtidsbasis ydes der endvidere et månedligt bidrag til underhold. 
F.eks. udgør det månedlige underholdsbidrag
• maks. 675  € for enlige 
• maks. 849  € for enlige med et barn.

Det månedlige underholdsbidrags størrelse afhænger af

• kursusdeltagerens indkomst / formue under kurset eller på ansøgningstidspunktet 
• ægtefællens indkomst
• boligsituationen (bor kursusdeltageren i egen bolig eller til leje) og huslejens størrelse 
• hvordan kursusdeltageren er sygeforsikret (familieforsikret, lovpligtigt forsikret, frivilligt forsikret)

Underholdsbidraget omfatter et tilskud på maksimalt 227 € om måneden, som ikke skal betales tilbage. Man er berettiget til at indgå en låneaftale med KfW Bankengruppe, så differencebeløbet bliver dækket. 
 
Eneforsørgere kan desuden søge om et månedligt tilskud til pasning af barnet, indtil det fylder 10 år. Tilskuddet er på maksimalt 113 € pr. barn.

Lånevilkår
Lånet er rente- og afdragsfrit under efteruddannelsen og i en efterfølgende toårig karensperiode - dog højest seks år. Ved tilbagebetalingens start skal lånet forrentes med en rente, der som regel ligger under markedsrentesatsen.

Låntageren skal tilbagebetale lånet inden for 10 år i månedlige afdrag på mindst 128 €.
 
Starter eller overtager en støttemodtager inden for tre år efter kursets afslutning en virksomhed, eller starter vedkommende som selvstændig inden for et liberalt erhverv, eftergives 66 % af det resterende lån vedrørende kursus- og eksamensgebyrerne efter ansøgning herom. Forudsætningen herfor er, at låntageren
• har bestået den afsluttende eksamen 
• har haft den pågældende virksomhed eller været selvstændig inden for et liberalt erhverv i mindst et år og 
• senest ved udgangen af det tredje år efter etableringen har beskæftiget mindst to personer i mindst fire måneder på ansøgningstidspunktet, idet disse skal have været omfattet af reglerne om social forsikring (og mindst en af personerne ikke kun må have været ansat i et minijob til en løn på højest 400 €).

Ansøgning
Ansøgningerne skal indsendes i god tid før kursets start.  
Underholdsbidragene udbetales fra starten af den måned, hvor kurset rent faktisk begynder.

Fremtidsprogram Arbejde
Som led i sit "Fremtidsprogram Arbejde" ("Zukunftsprogramm Arbeit") fremmer det slesvig-holstenske erhvervsministerium praktiske uddannelser til dårligt stillede unge. Tilskuddet kan søges af små og mellemstore virksomheder inden for håndværk og industri, landbrug og de liberale erhverv, som stiller yderligere uddannelsespladser til rådighed for dårligt stillede unge.

For at opnå tilskud, skal der være tale om uddannelsespladser til:

a) Unge, der har gennemgået mindst et års uddannelse uden for en virksomhed
b) Ansøgere, der tidligere uden held har søgt en uddannelsesplads 
c) Personer, der har afbrudt en uddannelse, og elever/lærlinge fra firmaer, der er gået konkurs, hvis uddannelse inden for det hidtidige fag fortsættes
d) Unge, som har krav på ydelser i henhold til den tyske sociallovbog II ("Hartz IV").

Støtte til voksenuddannelse nord for grænsen

Der er mulighed for at søge økonomisk støtte til at deltage i undervisning i arbejdstiden.

Der findes to forskellige ordninger: VEU-godtgørelse, som står for voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse, og Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

VEU-godtgørelsen dækker uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau, mens SVU dækker uddannelse på andre niveauer. Hvilken ordning man får støtte efter, afhænger altså af det niveau, man uddanner sig på.

VEU-godtgørelse
Formålet med VEU er at give voksne - fortrinsvis kortuddannede - et økonomisk grundlag for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

VEU-godtgørelse kan søges til deltagelse i

·Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU

·uddannelse til og med erhvervsfaglig uddannelse

·højere uddannede, der ikke har haft beskæftigelse inden for deres uddannelsesområde i de sidste 5 år.

VEU-godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats. Ved uddannelse på deltid nedsættes støtten og bliver beregnet i forhold til antallet af undervisningstimer.

Læs mere om VEU på www.veug.dk  

SVU
SVU kan gives til

·        FVU – Forberedende voksenuddannelse (max 18 uger)

·        AVU - Almen voksenuddannelse

·        Gymnasiale uddannelser

SVU, der svarer til højeste dagpengesats, gives som ydelser for den tid, man er væk fra sin arbejdsplads, dog mindst 6 timer om ugen og minimum 1 uges undervisningstid. Ved FVU er mindstekravet dog kun 3 timer om ugen.

SVU kan søges til kortuddannede, der har været i mindst et halvt års ustøttet beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver.

Udenlandske statsborgere kan også modtage SVU, hvis de er pendlere.

Læs mere om SVU på www.svu.dk.

Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed