Rounded Rounded

Erhvervsforhold generelt

Industri, handel og håndværk syd for grænsen

Industri
Industrien er den vigtigste arbejds- og ordregiver for den nordtyske erhvervsregion. Men på trods af industriens overordentligt store betydning mangler der en aktiv politik til forbedring af forholdene i denne region. Især i Nordtyskland oplever industrien en renæssance. Den er en af de vigtigste konjunktur- og arbejdsmarkedsmotorer og sikrer Tysklands rolle som eksportverdensmester og førende på området for innovation. Men den har behov for bedre vilkår og mere politisk opmærksomhed. Det kræver 14 nordtyske industri- og handelskamre.

Som egenansvarlige offentlige virksomheder og på grundlag af økonomisk selvstyre varetager industri- og handelskamrene interesserne for deres tilknyttede virksomheder over for kommuner, delstatsregeringer, politikere og offentligheden. Industri- og Handelskammeret har et servicecenter i Flensborg, hvor det Dansk-Tyske Regionalmanagement også er placeret, som er kontaktflade for erhvervsrelaterede emner og aktuelt følger de dansk-tyske fyrtårnsprojekter, der støttes af den slesvig-holstenske delstatsregering, og regelmæssigt er kontaktsted for erhvervslivet, politikere og forvaltninger på både dansk og tysk side.

Som paraplyorganisation for de 80 tyske industri- og handelskamre varetager Deutscher Industrie- und Handelskammertag DIHK på vegne af og efter samordning med industri- og handelskamrene interesserepræsentationen for det tyske erhvervsliv over for politiske beslutningstagere på forbundsplan og de europæiske institutioner. DIHK Service GmbH medvirker også hertil.

De tyske udlandshandelskamres 120 kontorer i 80 lande i hele verden fremmer tysk erhvervslivs udenrigsøkonomiske forbindelser.

Til forskel fra andre organisationer i erhvervslivet, særligt brancheorganisationerne, repræsenterer industri- og handelskamrene de samlede økonomiske interesser på vegne af en bred vifte af virksomheder: 3,6 mio. erhvervsvirksomheder er lovpligtige medlemmer af industri- og handelskamrene, hvilket gør dem uafhængige af særlige interesser og skaber en særlig vægt i forhold til politiske instanser. Det tvinger alle beslutningstagere i industri- og handelskamrene til at udligne interesserne.

Handel
Handelen udgør en vigtig erhvervsgren i Tyskland, hvis betydning og funktion ofte bliver undervurderet. Hos industri- og handelskamrene alene er der registreret godt 1 mio. handelsvirksomheder – det er ca. en fjerdedel af alle erhvervsvirksomheder. I branchen finder man mellemhandlere, engros- og udenrigshandelsvirksomheder samt detailhandlere. De udøver alle vigtige funktioner i erhvervslivet:

·Engroshandelen og mellemhandlere er bindeleddet mellem industri, håndværk og detailhandel. Aftagere er detailvirksomheder, hotel- og restaurationsbranchen, regionale engroshandelsvirksomheder i et senere omsætningsled eller videreforarbejdende erhvervs- og industrivirksomheder. Engroshandelen har en omsætning på 700 mia. euro og beskæftiger 1,2 mio. mennesker.

·Udenrigshandelen er engroshandel på internationalt plan. Den skaber globale afsætningsmuligheder for industrien og forsyner forbrugerne med importvarer fra hele verden. I udenrigshandelen blev der i 2006 eksporteret varer for 896 mia. euro og importeret varer for 731 mia. euro.

·Detailhandelen sælger varer og tjenesteydelser til de endelige forbrugere. Derudover er detailhandelen en vigtig faktor for erhvervsregioners attraktivitet: de indre byer og bykvarterer stimuleres af handelen. I bydele og landdistrikter sikrer detailhandelen nærforsyning og kommunikation. Der arbejder ca. 2,7 mio. mennesker i de tyske detailvirksomheder, og der omsættes årligt for hen ved 400 mia. euro.

Handelsbranchen beskæftiger altså samlet set knap 4 mio. arbejdstagere – næsten 10 % af alle erhvervsaktive. Derudover stiller branchen mere end 180.000 uddannelsespladser til rådighed. Det er næsten 12 % af alle uddannelsespladser i Tyskland!

Engros- og detailhandelen har tilsammen en årlig omsætning på ca. 1,2 bio. euro (ekskl. moms). Deres bidrag til bruttonationalproduktet, altså til den samlede økonomiske værditilvækst, ligger på godt 11 %. Publikationen "Handelsreport" fra DIHK, som udkommer en gang om året, indeholder oplysninger om konjunktursituationen inden for handelssektoren.

Håndværk
Håndværksorganisation har en lang tradition, som startede med lavene. I dag hviler håndværksstrukturen på to søjler: håndværkskamre og lav.
De 54 håndværkskamre/håndværksråd i Tyskland er den lovmæssige repræsentation for alle tyske håndværkere. Selvstændige håndværkere har pligt til at være medlem af det håndværkskammer, som de hører ind under på distriktsplan.

Et håndværkskammers suveræne opgaver er fastlagt i den tyske lov om håndværksvirksomhed, herunder at føre et håndværks- og lærlingeregister, regler for erhvervsuddannelse samt syn og skøn. Derudover varetager håndværkskammeret medlemmernes interesser og præsenterer håndværksbranchen over for politikere og offentligheden. Dertil kommer mange forskellige tjenester, som er gratis for medlemsvirksomhederne.

Lavene er sammenslutninger for de enkelte håndværksfag. Gennem lavene varetages især de erhvervsspecifikke interesser, og lavmedlemmernes fælles erhvervsinteresser fremmes. Lavene medvirker også i forbindelse med lærlingeuddannelsen. Det er frivilligt at være medlem af et lav. 
Alle lav i en by, et amt eller en bestemt region udgør tilsammen et Kreishandwerkerschaft.

Håndværkskammeret er en offentligretlig korporation, som udfører en lang række opgaver for sine medlemmer. Disse opgaver er fastlagt i lov om håndværksvirksomhed. 
Til kamrenes hovedopgaver i Tyskland hører håndværksbranchens selvstyreopgaver, således som de er fastlagt i medfør af lov om håndværksvirksomhed. 
Hertil hører bl.a. registrering af virksomhederne i håndværksregistret og registrering af uddannelseskontrakter i lærlingeregistret, regler for erhvervsuddannelse samt uddannelse uden for virksomhederne.
Endvidere er kammeret ansvarligt for diverse prøver lige fra efteruddannelse til mesterprøve, og også området for syn og skøn falder ind under dets opgaveområde. 
Handwerkskammer Flensburgs myndighedsområde som interesserepræsentation for virksomhederne i det nordlige Slesvig-Holsten omfatter Kreis Dithmarschen, Kreis Nordfriesland, Kreis Rendsburg-Eckernförde og Kreis Schleswig-Flensburg samt Stadt Flensburg. Det har ca. 10.000 medlemsvirksomheder.

Grenzland Fördergesellschaft des Handwerks und des Gewerbes der Kreishandwerkerschaften" støtter og udvikler samarbejdet med dansk håndværk, herunder formidling af tysk arbejdskraft til Danmark (se www.khfl.de)

Industri, handel og håndværk nord for grænsen

Industri
Sønderjylland har traditionelt været stærkt præget af industrien– mere and andre landsdele, og mere end området syd for grænsen. Jo mere mod øst man kommer, des større er chancen for, at man finder arbejde i serviceerhverv.

For den danske industri, som traditionelt har stået stærkt i grænseegnen, er det derfor meget vigtigt, at Region Syddanmark udbygger og fastholder en række erhvervsklynger, hvor firmaer, der er nært beslægtede, samarbejder og skaber synergi. Også samarbejdet med videnskaben har stor betydning. Som eksempel på vellykket samarbejde mellem industri og videnskab kan nævnes Alsion, hvor Syddansk Universitet ligger i samme bygning og skaber netværk med blandt andet Mads Clausen Instituttet.

Brancheorganisationer
Dansk Industri  er den største brancheorganisation for industrisektoren og fungerer desuden som fagforening. Der findes lokale afdelinger i alle regioner. DI Sønderjylland  arbejder for en styrkelse af erhvervslivet i Sønderjylland. I dag bruger denne lokalafdeling flest kræfter på at få tiltrukket nødvendig og velkvalificeret arbejdskraft. I bestyrelsen sidder repræsentanter for nogle af de største sønderjyske industrielle arbejdsgivere - DONG Energy, Danfoss og Danish Crown.

Nye tiltag
DI har taget initiativ til en række tiltag, som skal støtte regionalt erhvervsinitiativ. InitiativPris bliver således uddelt årligt til initiativer, som evner at formidle industriens udfordringer til et bredt publikum. Danfoss Universe fik overrakt prisen i 2007. LærlingePris er beregnet til lærlinge, som har afsluttet deres læretid på en fremragende måde.

DI har desuden, i samarbejde med brancheorganisationen for handel, transport og service, HTS udgivet en folder om lokale erhvervsvilkår i Sønderjylland, som kan downloades på DI-hjemmesiden.

Siden starten af 2007 har Erhvervs- og Byggestyrelsen oprettet vækstfora i alle danske regioner. Her mødes vigtige regionale aktører i erhvervslivet med kommunerne og uddannelsesstederne. Formålet er i fællesskab at analysere stærke og svage punkter i regionens erhvervsliv, samt indstilling til EU-fondsmidler. Der kan læses mere om vækstforum Syddanmark på nettet under www.ebst.dk.

Handel
Langt de fleste nystiftede firmaer i Region Syddanmark opstår inden for handelssektoren.

Væksten inden for handelssektoren overgås kun af finansiering og forretningsservice. Handelen er en branche i stærk fremgang, og dette skal endda ses på baggrund af, at Sønderjylland traditionelt har været stærkest inden for industrisektoren.

Brancheorganisationer
HTS Handel, Transport og Service er den største brancheorganisation for handel og transport i Danmark. Samtidigt fungerer den som en arbejdsgiverorganisation for cirka 5.000 danske virksomheder. HTS er en af de ældste arbejdsgiverforeninger i Danmark, idet den blev grundlagt i 1917 under navnet ”Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark”. HTS har skiftet navn flere gange, men det karakteristiske præg er, at organisationen vedvarende  har sit grundlag hos handlende i bredeste forstand. HTS søger at få indflydelse på dansk erhvervspolitik og kan derfor ses som handelserhvervets lobbyorganisation.

HTS Syddanmark er organisationens regionale afdeling, som arbejder på at skabe fortsat vækst i grænseregionen. 35 % af de beskæftigede i Region Syddanmark er p.t. ansat inden for brancheorganisationens virksomheder,  de fleste i handelssektoren. HTS Syddanmark ledes af en regional bestyrelse, bestående af fremtrædende virksomhedsledere.

Håndværk
Mens industriarbejde er et barn af industrialiseringen siden det sene 1800-tal, er de traditionelle håndværk meget ældre. De første håndværksorganisationer, de såkaldte lav, blev grundlagt i byerne i Middelalderen, og de var ikke alene erhvervssammenslutninger, men socialforsikring og selskabelig forening under ét.

Antallet af ansatte i industrien er faldet i takt med, at servicehvervene har vundet frem i de vesteuropæiske samfund. Men netop håndværksbranchen har oplevet en stærkt stigende efterspørgsel i det seneste årti, som hænger sammen med det økonomiske opsving: Huse skal bygges med faglært håndværkskraft. Der er for tiden stor mangel på faglært arbejdskraft indenfor både de traditionelle håndværk som byggebranchen samt i de brancher som mere relaterer sig til industrien. En skæv aldersfordeling gør tilmed, at der eksempelvis i byggebranchen vil komme til at mangle hver femte håndværker i 2020.

Brancheorganisationer
Hovederhvervsorganisationen for store og mellemstore håndværksfirmaer er Håndværksrådet . Mere end 20.000 medlemsfirmaer fordeler sig på mindre industri, byggeri, handel og service, men også f.eks. inden for IT og grafiske fag. Håndværksrådet har en lokalafdeling i Sønderjylland, som tager sig af problemer forbundet med de mange tyske håndværkere, der typisk får en lavere timeløn end de danske.

Dansk Håndværk og Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.400 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, og vvs-virksomheder med i alt omkring 24.000 ansatte. Foreningen har sit eget blad, DS-bladet.

Arbejdstagerne er spredt ud over flere forskellige faglige organisationer, hvoraf de største er 3F og Dansk Metal. 3F er meget bredt anlagt, men har en såkaldt byggegruppe specielt for jord- og betonarbejdere, murere, tagdækkere, brolæggere, stenhuggere m.m. Dansk Metal er et fagforbund for lønmodtagere som arbejder med mekanik og elektronik, herunder elektrikere. Det ses her, at sammenkoblingen mellem industri og håndværk er meget tæt i Danmark.

Tiltag til støtte for erhvervsuddannelserne
Den danske regering har lanceret en række aktiviteter for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Håndværket skal være mere attraktivt igen, og dertil har man netop oprettet uddannelser som lægger mindre vægt på de boglige kompetencer, men mere på de praktiske – lærepladsen er blevet moderne igen. Der findes dog ikke specielle sønderjyske tiltag for at få flere unge i håndværkslærepladser.

Landbrug og fiskeri syd for grænsen

Indtil langt ind i det 20. århundrede var landbruget den vigtigste indtægtskilde for de fleste mennesker i Nordfriesland.

Inddigningen af store landområder, der blev påbegyndt i det 12. århundrede, den meget frugtbare jord og den store succes med udvinding af salt og tørv førte til den første mærkbare velstand i Nordfriesland. Med forordningen om udskiftning i 1766 blev der skabt helt nye forhold. Bøndernes frigørelse fra dyrkningsfællesskabet medførte - sammen med en mere vel planlagt gødskning, herunder med mergel, dræning og vekseldrift – i løbet af få år udbyttestigninger på flere hundrede procent.

Fra 1870'erne forandrede de nye muligheder for jordforbedring landskabsbilledet endnu en gang. Store naturarealer blev omdannet til brugsjord; andelen af hede- og moseområder på den slesvigske gest faldt frem til 1927 til ca. fem procent af det samlede dyrkningsareal. I marsken, særligt på halvøen Ejdersted, gik mange bønder i starten af det 19. århundrede over til kvægavl og slog sig især på opfedning og handel med stude. Som følge heraf og på grund af tekniske opfindelser og maskiner mistede mange landarbejdere deres arbejdsplads - og landsbyerne affolkedes mærkbart.
Efter Anden Verdenskrig hjalp "Programm Nord" med til at overvinde de værste økonomiske problemer. En strukturreform inden for landbruget skabte væsentligt forbedrede indtægtsmuligheder gennem udflytning af hele gårde, sanering af ældre gårde, frivilligt mageskifte og sammenlægninger som led i en omfordeling af jorden. Nye, selvkørende maskiner, som kunne drive flere forskellige redskaber, gjorde det næsten muligt at drive bondegårde som enmandsbedrifter og gjorde trækdyr som hesten fuldkommen overflødige. Mere raffinerede dyrkningsteknikker, mere udbytterige sorter og mere gødskning, bedre plantebeskyttelse og mindre tab ved høst og opbevaring førte snart til et udbytte på markerne, der var helt i top. En optimal kombination af opdrætning, fodring og måden at holde dyrene på førte til, at ydelsen i staldene nærmest eksploderede, og den elektroniske databehandling har i stadig højere grad holdt sit indtog her siden 1990'erne, ikke kun på det administrative område, idet alle processer fra fodring til rengøring nu styres elektronisk.
I jagten på markedsnicher førte rentabilitetsproblemer i 1980'erne til de første former for alternativt landbrug og til idéen med at tilbyde bondegårdsferier. Siden 1982 har der også været forsøg i gang med at erstatte næringsplanterne og undgå yderligere overskudsproduktion ved at dyrke energi- og industriplanter som f.eks. raps eller hurtigt voksende træsorter. Mange landmænd udnytter en regional fordel, nemlig beliggenheden, og opstiller deres egen vindmølle. 
Trods det markante fald i antallet af beskæftigede- fra ca. 70 procent af de erhvervsaktive i midten af det 19. århundrede til 2,3 procent i 2004 - og den synlige "gårddød" (fra 11.013 bedrifter i 1949 til 2.749 erhvervsbedrifter over to ha i 2003) indtjener landbruget i dag stadig 4 % af bruttoværditilvæksten i Nordfriesland Amt. I 2003 fandtes der 159.124 ha landbrugsareal, og der blev holdt 239.800 stykker kvæg(heraf 61.400 malkekøer), 210.500 svin, 161.100 får og 39.300 høns.

Selv om Nordfriesland ligger ved kysten, har fiskeri aldrig spillet en fremtrædende rolle som økonomisk faktor. Det skyldes, at Vadehavet på grund af sin forholdsmæssig ringe dybde ikke rummer livsmuligheder for større dyr eller fisk. Derfor er det de små rejer og blåmuslinger, som så til gengæld forekommer i rigelige mængder, der udgør fiskernes hovedindtægtskilde. Med trawlets indførelse i 1865 og med motorkutterens fremkomst i 1906 steg fangsten af spiserejer betydeligt. Hvor rejekutterne i 1950'erne var 10-13 m lange og af træ, er de moderne skibe i dag være op til 20 m lange. Motorer på op til 300 hk, ekkolod, radar ogautomatisk styring er almindelige og motoriserede rystesigter og oliefyrede kedler er en selvfølge. Omtrent 50 af disse skibe har hjemsted i Nordfriesland, nemlig i Hörnum og List på øen Sild, Wittdün på Amrum, Wyk på Föhr, Hooge, Pellworm, Nordstrand, Husum (8) eller Tönning. De fisker ganske vist ikke som før i tusindvis af tons af små foderrejer, men alligevel omkring 2.000 tons spiserejer årligt. Da salgsprisen for disse er mange gange højere end for foderrejer, løber det alligevel rundt for fiskerne trods de højere driftsomkostninger. I perioder med ringe fangstudbytte kan de moderne kuttere omstilles til fangst af tunge eller rødspætte.

Allerede i det 18. århundrede blev fangsten af blåmuslinger forbedret væsentligt ved etablering af kulturer. Muslingefiskerne skraber det "sorte guld" af i forskellig dybde liggende muslingebanker, da de bedste muslinger findes på de dybeste banker. Når bankerne er tømt, udlægges der spat (små muslinger) på bankerne, som efter to års vækst er modne til fangst. I Nordfriesland sejler otte op til 40 m lange muslingekuttere ud på fangst udstyret med op til 1.000 hk stærke motorer. Der fiskes især i Lister og Hørnum Dyb samt Norderaue, og fiskerne leverer i gennemsnit 20.000 tons til de muslingeforarbejdende virksomheder i Dagebüll og Emmelsbüll-Horsbüllfern, men leveres også til Nederland og Belgien. De lokale virkesomheder ejer hver tre kuttere.  På Föhr er der desuden udstedt seks licenser til fangst af trugmuslinger, som dog ikke spiller nogen større økonomisk rolle.
I Tysklands eneste østerskultur i bugten Blidselbucht syd for List på Sild bliver der høstet omkring en million østers årligt. De vokser på særlige jernborde placeret 40 cm over Vadehavets bund og bliver i løbet af tre år til 70-90 g store delikatesser i løbet af tre år. 

Fiskeriet som bierhverv drives i beskedent omfang og det kan opfattes som en fortsættelse af det traditionelle fiskeri. Målet var og er selvforsyning, forstået på den måde, at ikke kun familien bliver forsynet med fisk, men også visse kunder i regionen. I den forbindelse har ålefangsten en vis økonomisk betydning, som bl.a. sker i områderne ud for Arlauschleuse og Schlüttsiel. Det samlede fangstudbytte i Nordsøen udgjorde f.eks. omkring 80 tons i 1987.

Landbrug og fiskeri nord for grænsen

Også i Sønderjylland peger udviklingen for landbrugserhvervet i retning af færre, større og specialiserede landbrug. I 1982 var der ifølge Danmarks Statistik 7.987 landbrugsbedrifter i Sønderjylland, mens der i 2006 var 3.889. Samtidig er det tendensen, at svineproduktionen vokser, mens produktionen på de øvrige områder – malkekvæg, korn, fjerkræ og gartneri – falder. 
I 2005 var 4000 personer i Sønderjylland beskæftiget på fuld tid i landbruget mod 4342 i 1999, hvilket også peger på, at der bliver færre beskæftigede i landbrugssektoren.

Organisationer
Gennem Dansk Landbrug er landbruget organiseret i en landsdækkende organisation med lokale foreninger. 
Som organisation er det formålet med Dansk Landbrug, at varetage erhvervspolitiske, faglige, sociale og kulturelle interesser for danske landmænd.
Dansk Landbrug er hovedorganisation for de lokale foreninger, som for Sønderjyllands vedkommende er Landbo Syd, Sønderjysk Landboforening, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig og Landbrugsrådgivning Syd.

Rådgivning
Udover at pleje landbrugserhvervets faglige og politiske interesser tilbyder organisationerne også rådgivning til landbrugsvirksomhederne. De enkelte foreninger har et bredt udbud af rådgivning og kursusvirksomhed indenfor de konkrete produktionsområder såvel som administration, personalepleje og –ledelse, miljø, ejendomsadministration, investeringsrådgivning m.m.

Indblik i landbrug og fødevareproduktion
En tiltagende skepsis blandt forbrugerne har gjort det nødvendigt for landbruget at gøre en indsats for at udbygge et godt forhold mellem producenter og forbrugere. Derfor har en række af landbrugets største organisationer taget initiativ til www.landbrug.dk, som er en internetportal, der henvender sig til forbrugerne. På landbrug.dk finder man oplysninger om fødevarer, ernæring, produktion af fødevarer, landbruget som erhverv og som arbejdsplads m.m.
Som en måde at forbedre kontakten mellem landbruget og det omgivende samfund har Sønderjysk Landboforening etableret ordningen Åbent Landbrug – Sønderjylland. Gennem offentlige arrangementer udbreder man kendskabet til moderne fødevareproduktion og landbrugserhvervet, ligesom det er muligt at arrangere virksomhedsbesøg for skoleklasser og andre grupper.

Gårdsalg
Endelig finder man i Sønderjylland også mange gårdbutikker, som sælger lokale produkter. På hjemmesiden www.landkoeb.dk er det muligt at finde frem til en del af de mange gårdbutikker. Mange andre kan findes ved at søge og forespørge i lokalområdet, hvor man vil have kendskab til de tilbud, som også veksler med sæsonen: bær, grøntsager, frugt, juletræer osv. 
På hjemmesiden www.ecoweb.dk er det også muligt at finde frem til gårdsalg i Sønderjylland, som er specialiserede i økologiske produkter.

Fiskeri og akvakultur
Ifølge Fiskeridirektoratets statistik var der i 2000 89 personer beskæftiget med erhvervsfiskeri i Sønderjylland; i 2005 var der 61. Tilsvarende er antallet af registrerede fiskerifartøjer i samme periode aftaget fra 110 til 89. Den største andel af den sønderjyske fiskeriflåde har Sønderborg som basishavn.

Indenfor den såkaldte akvakultur – opdræt af fisk og muslinger – sker der en tilvækst. I 2003 var der registreret 1395 anlæg i Sønderjylland; i 2005 blev der registreret 1681 anlæg. Den største del af denne tilvækst er sket indenfor ferskvandsanlæg, hvor man producerer ørreder.

Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed