Rounded Rounded

Tro og kirke

Trosretninger syd for grænsen

Sydslesvig hører ligesom resten af Schleswig-Holstein uden tvivl til den vestlige kristne kultur. Også de indbyggere, som ikke tilhører kirken, bor og lever i et kulturelt område præget af kristne kirketraditioner. Fester som påske, pinse og jul spiller f.eks. generelt en stor rolle, også selv om det kun måtte være på grund af de ekstra fridage. Det er dog kun et mindretal, der dyrker troen og de kirkelige former på en bevidst streng måde.

Ud over den dominerende Nordelbiske evangelisk-lutherske Kirke (NEK), som er en del af Den Evangeliske Kirke i Tyskland (EKD), findes der en række protestantiske frikirker og enkelte romerskkatolske menigheder. I nogle byer holder Jehovas Vidner gudstjenester.

I Frederiksstad findes der en lille remonstrantmenighed og på øen Nordstrand ligger den gammelkatolske kirke St. Theresia, hvilket kan føres tilbage til den særlige religiøse tolerance, der fandtes her i gammel tid. Fra midten af det 17. århundrede og frem til det nationalsocialistiske styre fandtes der f.eks. en jødisk menighed i Frederiksstad, hvilket mindesmærket ”Den Tidligere Jødiske Synagoge” vidner om. For tiden er der der ingen aktiv jødisk menighed i Sydslesvig.

Der bor også mange muslimer i Slesvig-Holsten, men der findes kun få menigheder. Af de mere end 30 moskeer i delstaten ligger kun en i grænselandet, nemlig Det Islamiske Kulturcentrum i Norderstraße i Flensburg.

Generelt melder der sig en trang hos mange til spiritualitet og interesse for den esoteriske lære, esoteriske teknikker, buddhistiske former og sekter. Disse afviser dog som regel at indgå i en åben religiøs dialog og mistænkes til dels for at lede mennesker ud i en psykisk afhængighed.

Trosretninger nord for grænsen

Selv om der gennem de seneste årtier er sket et frafald, er den overvejende del af den danske og sønderjyske befolkning medlemmer af den danske folkekirke eller menigheder, der er knyttet til den luthersk-evangeliske tro. Gennem de seneste årtier har også grænseregionen oplevet tilvandring af mennesker fra ikke-vestlige samfund, hvilket også har medført en tilvækst til den religiøse mangfoldighed.

Folkekirken er en grundlovssikret institution, som er underlagt Kirkeministeriet. Men trods sin status som statslig institution repræsenterer folkekirken et bredt spektrum af anskuelser – fra kulturkristne, som fastholder den kristne traditions indflydelse på de grundlæggende ideer til egentligt troende.

Den grundlovssikrede religionsfrihed betyder, at der er adgang til at dyrke sin tro efter personlig overbevisning, med de forbehold, der fremgår af Grundlovens §67. 
Der er intet krav om, at en religion eller et trossamfund skal godkendes eller registreres af myndigheder. Men de anerkendte trossamfund har mulighed for at opnå en række rettigheder, som er forbundet med den statslige godkendelse. Det gælder først og fremmest retten til at foretage vielser med gyldighed efter ægteskabsloven, men også retten til opholdstilladelse for udenlandske forkyndere efter udlændingeloven.
Det er Kirkeministeriet, som kan godkende trossamfund efter fastlagte retningslinjer.

Det næststørste kirkesamfund i Danmark er den katolske kirke, som har menigheder i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Den katolske kirke opnåede anerkendelse ved kongelig resolution i 1682 og er dermed også blandt de ældste kirkesamfund i Danmark. 
Flygtninge fra Vietnam i 1970´erne og indvandrere fra Polen i 1980´erne har bidraget til regionens katolske menigheder.

Som følge af tilvandring fra Mellemøsten – kurdere, palæstinensere, iranere, irakere – men også fra bosnien indgår også islam i rækken af trossamfund i Sønderjylland. Moskeen i Aabenraa betjener såvel shia- som sunnimuslimer.

Endelig findes også en større gruppe hinduistiske tamiler, som er kommet til landet i løbet af de seneste 30 år.

Den evangelisk-lutherske og den katolske kirke syd for grænsen

I den tyske grundlovs artikel 4 fastslås det, at friheden for religiøse bekendelser og verdensanskuelser er ukrænkelig. Kirke og stat er adskilte størrelser. 
I Sydslesvig er den evangelisk-lutherske kirke dominerende, men der findes også et betydeligt antal medlemmer af de katolske menigheder.

Den Nordelbiske Kirke, som organiserer de evangelisk-lutherske kirker i Sydslesvig, er en sammenslutning af de 3 bispesæder i Hamburg, Lübeck og Schleswig. Den Nordelbiske Kirke, som blev etableret i 1977 omfatter 27 provstier og 642 menigheder. 
Synoden er den Nordelbiske Kirkes ”parlament”. De 140 medlemmer – heraf 69 lægfolk - fastlægger økonomi og retningslinier, ligesom de vælger kirkens tre biskopper. 
Synoden vælger også kirkeledelsen, som forestår den overordnede planlægning, tjenesteretlige anliggender, deltagelse i valg og indsættelse af præster samt kirkens ledende, administrative personale samt tilsyn over det Nordelbiske kirkeembede.
Den Nordelbiske kirke har siden 1977 oplevet en nedgang i antallet af medlemmer fra ca. 3.200.000 til 2.100.000 medlemmer.

Den katolske kirke i Sydslesvig hører under ærkebispeembedet i Hamburg. Af de statistiske oplysninger fremgår det, at der i provsti Flensburg ca. 23.900 medlemmer af de katolske menigheder.

Opkrævningen og forvaltningen af kirkeskat er fastlagt i Lov om Kirkeskat for Schleswig-Holstein. Den evangelisk-lutherske og den katolske kirke fastlægger grundlaget for kirkeskatten og dens forordninger, som derefter forelægges for kulturministeren til godkendelse. Kulturministeren tilser, at kirkeskattens grundlag og opkrævning ikke er i konflikt med den øvrige skattelovgivning. Ved modregning i de indkrævede kirkeskatter kan finansministeriet varetage administrationen af kirkeskatten. 
Den opkrævede kirkeskat suppleres i vidt omfang med private donationer, fondsmidler m.m.


Folkekirken nord for grænsen

I Danmark er den statsstøttede Folkekirke ifølge Grundlovens § 4 den evangelisk-lutherske kirke. Folkekirken hører under Kirkeministeriet, som har ansvar for dens styrelse, økonomi og personale. Det formelle overhoved for kirken er statsoverhovedet, Dronning Margrethe, som skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Der er ingen ærkebiskop, men Københavns biskop regnes som første blandt ligemænd blandt de 10 biskopper.

Nord for grænsen er landsdelen i kirkelig henseende delt i to stifter. Ved grænsedragningen 1920 blev Nordslesvig delt på langs i nord-sydlig retning på tværs af den historiske Kongeå-grænse. Så vel Ribe Stiftsom et nyoprettet Haderslev Stiftomfatter Sydjylland og Sønderjylland.  Haderslevs Skt. Marie Kirke, som havde spillet en vigtig rolle i grænselandets kirkehistorie, fik nu en ny status som domkirke. 
Af Ribe Stifts 9 provstier ligger de to i Nordslesvig, mens fire af Haderslev Stifts otte provstier ligger i landsdelen. Hvert provsti bestyres af et provstiudvalg og en provst som den stedlige underøvrighed i kirkelige anliggender. Provstierne er geografisk underopdelt i sogne og stillingsmæssigt i pastorater.
Sognenes kirkelige anliggender styres af menighedsrådene, som vælges for fire år af gangen.

Pr. 1. januar 2008 var 82,1 %.af Danmarks befolkning medlemmer af Folkekirken. Medlemstallet på landsplan dækker i øvrigt over regionale forskelle. I Sønderjylland er andelen noget højere. I provstierne i Nordslesvig under ét er 200.795 ud af 232.358 indbyggere medlem af Folkekirken, hvilket svarer til 86,4 %.

Frikirker syd for grænsen

I Schleswig-Holstein findes en lang række kirker og menigheder, som er uafhængigt organiseret. Blandt disse kirker finder man ”evangeliske frikirker”, såvel som en række andre trosfællesskaber som baptister, pinsemenigheder, syvende-dags-adventister m.fl.
Det er karakteristisk, at frikirkerne ikke har del i den kirkeskat, der opkræves til de evangelisk-lutherske og de katolske kirker, men fungerer på grundlag af medlemmernes frivillige bidrag og arbejde.

Adskillelsen af religion og stat, som blev knæsat i den tyske forfatning i 1919, medførte også en fornyet forståelse af begrebet ”frikirke”. Mens ”frikirke” oprindeligt betegnede en kirke, der var uafhængig af staten, betyder det nu snarere, at frikirken er organisatorisk uafhængig og at der er tale om en teologisk retning, der adskiller sig fra den luthersk-evangeliske eller katolske kirke, som flertallet bekender sig til.

Frikirker, frimenigheder og valgmenigheder nord for grænsen

I Nordslesvig findes en række frikirker. Disse frikirkers grundlag og praksis er indbyrdes forskellige, ligesom de adskiller sig fra den folkekirke, som de fleste danskere er medlemmer af. Blandt frikirkerne finder man bekendelser med tilknytning til den kristne tradition såvel som frikirker for andre trosretninger.
Frikirkerne fungerer på grundlag af medlemmernes økonomiske bidrag og deres frivillige arbejde og er således uafhængige af staten og folkekirken. Dermed kan frikirkerne udforme deres aktiviteter efter eget valg.

Frimenigheder har samme bekendelsesgrundlag som folkekirken, men er ligesom frikirkerne økonomisk og organisatorisk uafhængige.

Valgmenigheder er særlige menigheder med tilknytning til folkekirken. Til forskel fra frikirker og frimenigheder skal valgmenigheder godkendes af kirkeministeren og står under opsyn af biskop og provst.
For at blive godkendt kræves det, at valgmenigheden har mindst 50 personer med valgret til menighedsrådet, som underskriver ansøgningen til kirkeministeren. Endvidere kræves det, at en person, der er kvalificeret til præstegerningen, giver sit samtykke til at blive præst for valgmenigheden. 
Valgmenigheden skal selv afholde alle udgifter til menighedens arbejde og aktiviteter, inklusiv aflønning af præsten. Valgmenighedens medlemmer betaler ikke kirkeskat.
Valgmenighedsloven blev vedtaget i 1868 for at åbne mulighed for at medlemmer af folkekirken, som ønskede særlige lokale forhold, kunne ansætte en præst efter eget valg. Til at begynde med blev valgmenighedsloven grundlaget for etablering af valgmenigheder med tilknytning til Grundtvigs livssyn. I Nordslesvig findes flere grundtvigianske valgmenigheder.
Senere har også andre kirkelige bevægelser benyttet sig af muligheden for at etablere valgmenigheder.
 
www.folkekirken.dk
www.frikirkenet.dk
www.kirker.dk

Det danske mindretallets kirker

Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) har til formål at give medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig kirkelig betjening på dansk. DKS er den del af Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), og DKS´præster er ansat af denne organisation. Ved præsteskifte vælges præsterne af de lokale menigheders menighedsråd. Denne ansættelsesform sikrer, at DKS arbejder i overensstemmelse med traditionen i den danske folkekirke.

Menigheder i hele Sydslesvig
Der er i alt ansat 23 danske præster og en provst til betjeningen af medlemmerne i de 35 menigheder. Disse er fordelt over hele Sydslesvig fra Holtenå ved Kiel i øst til Skt. Peter Ording i vest og fra Rendsburg i syd til Kobbermølle i nord. 
Centrum for præsternes virke er kirkelige handlinger og gudstjenester, herunder også børne- og familiegudstjenester, skole- og børnehavegudstjenester. Desuden står præsterne for konfirmationsforberedelsen og hertil kommer en række opgaver som løses sammen med menighedsrådene, f.eks. at undervise juniorkonfirmander, arrangere børneklubber, konfirmandlejre, foredrag, kirkekoncerter og meget mere.
Til støtte for arbejdet med børn og unge og deres tilknytning til de lokale menigheder har menighederne i fællesskab ansat en konsulent for det kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Konsulenten indgår i Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers team af konsulenter, ligesom materialesamlingen til kirkens børne- og ungdomsarbejde udlånes i samarbejde med Dansk Centralbibliotek.

15 nye kirker
Mange af menighederne har egen kirkebygning. Ældst er Helligåndskirken, bygget i 1386. Her har prædikesproget – i overensstemmelse med folkesproget – været dansk siden 1588, hvor ellers tysk var det dominerende kirkesprog i hertugdømmet Slesvig. I 1997 blev Helligåndskirken overdraget til DKS. Flere danske menigheder bruger nu de lokale sognekirker til deres gudstjenester. Siden 1948 er der bygget 15 danske kirker i Sydslesvig. Den nyeste er indviet i 2002. Mange menigheder uden egen kirkebygning bruger skolestuer eller forsamlingshuse, hvor der er indrettet en såkaldt ”kirkevæg” til gudstjenester. Menighederne kan også efter aftale benytte de lokale sognekirker til f.eks. konfirmationer, bryllup eller begravelser.

Struktur
Øverste myndighed for de suveræne menigheders forbund, DKS, er den årlige Kirkedag, der består af menighedernes repræsentanter. Sydslesvig er kirkeligt delt op i 6 kredse, hvor menighedsrådsmedlemmer vælger lægfolk og præster til kirkerådet. Den daglige ledelse ligger hos forretningsudvalget, der foruden provsten og forretningsføreren på Sydslesvigs Kirkekontor består af næstformanden og endnu et medlem af kirkerådet.

En lang historie
I 1905 blev ”Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn” oprettet med det formål at få grundlagt danske menigheder inden for den tyske kirke. Det mislykkedes, og derfor søgte man støtte hos Dansk Kirke i Udlandet (efter fusionen med Danske sømandskirker: DSUK), som i 1921 hjalp med at oprette ”Den Danske Menighed for Flensborg”. Det kirkelige arbejde omfattede dengang også menighedspleje, tøjfordeling og folkekøkkener. Arbejdet blev gradvist udvidet ud fra lokale ønsker til at omfatte hele Sydslesvig. I tiden 1921-45 blev der oprettet i alt 14 prædikesteder for 3–4 præster. Efter 1945 er antallet steget kraftigt, så der i dag fejres gudstjenester ca. 70 forskellige steder i landsdelen.

Fakta om DKS
Antal medlemmer: ca. 6.500 (enkelte medlemmer repræsenterer ofte en hel familie) 
Øverste myndighed: Kirkedagen
Daglige ledelse: Provsten og forretningsføreren/forretningsudvalget
Regionalt: 6 kredse
Lokalt: 35 menigheder med eget menighedsråd, 23 præster og en provst.

Det tyske mindretallets kirker

Ved Nordslesvigs overgang til dansk styre i 1920 blev tysksprogede præster ansat inden for Folkekirkens rammer. Ordningen fortsatte efter 1945 for købstædernes vedkommende. Her opstiller det tyske mindretal også sine kandidater til menighedsrådet i det lokale sogn, men på en selvstændig liste. 
Uden for købstæderne findes der et hjemmetysk kirkeliv inden for rammerne af Nordschleswigsche Gemeinde, der blev dannet som frikirke i 1923. Den er tæt knyttet til Die Nordelbische Evangelisch-Lutherische Kirche og dens 5 præster hører under over for biskoppen i Slesvig.

Samarbejdet mellem den danske folkekirke og Die Nordschleswigsche Gemeinde (Den Nordslesvigske Menighed) danner grundlaget for, at der i landdistrikterne såvel som i de større byer er mulighed for at følge tysksprogede kirkehandlinger. Koordinationen af dette samarbejde varetages af et konvent, som er sammensat af repræsentanter for mindretallet fra folkekirken og fra Den Nordslesvigske Menighed.


I de større byer i Nordslesvig – Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder - er der i den danske folkekirke ansat tysksprogede præster, som varetager de kirkelige handlinger og andre embedsmæssige opgaver for det tyske mindretal.

Uanset den organisatoriske indretning benytter de danske menigheder og det tyske mindretal i Nordslesvig de samme kirkebygninger til gudsstjenesterne.
Den Nordslesvigske menighed
Den tyske evangelisk-lutherske menighed fungerer på grundlag af den danske lovgivning om frimenigheder. Det indebærer, at den tyske menighed er organisatorisk og økonomisk uafhængig. Menigheden er gennem en særaftale knyttet til den tyske landskirke syd for grænsen Nordelbische Evangelisch-Lutherische Kirche) og står under tilsyn af biskoppen i Slesvig.
Den Nordslesvigske Menighed er repræsenteret i 5 mindre byer i Sønderjylland; Burkal, Løgumkloster, Gråsten, Tinglev og Sønder Vilstrup. Menighedens administration er placeret i Tinglev.

Ved grænsedragningen i 1920 valgte en del præster at forlade deres embede, hvilket medførte en stærk forringelse af den tysksprogede, kirkelige betjening.  I købstæderne etablerede den danske folkekirke embeder med henblik på betjening af det tyske mindretal. For også at fastholde den tysksprogede kirkelige betjening i landområderne valgte man i 1923 at etablere Den Nordslesvigske Menighed som en frimenighed i overensstemmelse med den danske lovgivning og med en særlig tilknytningsaftale til den nordelbiske kirke under biskoppen i Slesvig.

Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed