Rounded Rounded

Byture

Sønderborg

Navnet Sønderborg nævnes første gang i 1256 i et kongeligt brev. Byen blev grundlagt som købstad for Als og Sundeved. 
Den ældste del af byen blev anlagt ved en skibsbro, det nuværende Sønderbro. I løbet af 13-1400-tallet voksede byen mod nord, hvor Rådhustorvet og Perlegade blev anlagt og bebygget med købmands- og håndværkergårde. Sønderborg var tidligt en betydelig søfartsby. I 1700-tallet husede byen over 100 skipper- og søfarerfamilier, som havde deres udkomme fra søfart i Østersøen – ikke mindst ved transport fra teglværkerne omkring Flensborg Fjord.

Sønderborg Slot
Vi begynder byvandringen med et besøg på Sønderborg Slot. Det første anlæg ved Alssund var et borgtårn bygget omkring 1200. Senere blev tårnet udbygget med en ringmur med hjørnetårne og flere selvstændige bygninger. ”Drabantsalen” i slottets stueetage er i dag sammen med et stykke middelalderligt murværk i nordsiden de eneste rester af det senmiddelalderlige slot, hvor Christian II sad som fange 1532-49. 1549-71, under Christian III gennemgik slottet en omfattende ombygning til et tidssvarende fyrsteslot med trappetårne, festsale og gemakker. Slotskirken blev indrettet efter Martin Luthers foreskrifter. 1571-1668 var Sønderborg Slot hovedsæde for det sønderborgske hertugdømme. Efter hertugdømmets fallit forfaldt slottet indtil det 1718-26 blev genopbygget. Siden var slottet først dansk og derefter tysk kaserne. Siden 1921 har slottet været museum for Sønderjyllands historie.

Slotsgade
De små gader Slotsgade og Christian II´s gade er blandt de ældste i byen. Mellem de mange småhusefra 17-1800-tallet ses enkelte gavlhuse fra omkring 1600, heriblandt Slotsgade 10. Ved nr. 4 ses smedemester Paul Rochlers smedejernsport i jugendstil fra 1901.

Humletorvet
Humletorvet er muligvis byens første torv. Torvets fornemste ejendom er nr. 74, den Schättiger-Ewerske købmandsgård.

Rosengade
Rosengade, som tidligere hed Pottermagergade, var byens sydlige udkant. Gadens fornemste bygning er nr. 18 bygget i 1767 med en fornem rokoko-portal.

Rådhustorvet
Torvet var omgivet af store købmandsgårde, der blev genopbygget efter bombardementet i 1864. En af de bedst bevarede er nr. 4, hvor man ser det gamle mønster med gavlhus mod gaden, sidehus og pakhus bagest i gården.
Sønderborgs rådhus har altid ligget i vejgaflen mellem Store og Lille Rådhusgade. Det nuværende rådhus er opført i begyndelsen af 1930´erne i fin dansk nyklassicisme.

Perlegade
På det sydvestlige hjørne af Perlegade og Jernbanegade finder man et af byens ældste huse. Bag forhuset findes et gavlhus i bindingsværk i to etager fra slutningen af 1500-tallet. I 1700-tallet ejedes ejendommen af købmandsfamilien Karberg, men i 1801 blev det nuværende forhus opført til sukker-raffinør Hans Andersen. Forhuset blev bygget parallelt med gaden og er med sin halvrunde fronton og facadens pilastre (flade søjler) typisk for den tidlige klassicisme. Bagest på grunden ses gårdens gamle pakhuse, som også er bygget omkring 1800.
Perlegade 51 er en tidligere købmandsgård fra omkring 1640; et gavlhus i bindingsværk i to etager. Gavlen er grundmuret omkring 1800, men i indgangen ser man stadig de gamle facadeknægte. 
Perlegade 49 er et gavlhus i bindingsværk i en etage fra 1600-tallet. Mod gaden er huset blevet udvidet med en sidelænge, en såkaldt kvist. Bagest på grunden sesde gamle pakhuse.
I Perlegade 61 gemmer sig bag en nyere facade en af byens ældste og flotteste bindingsværksgårde. Fra bagside ser man, at både nr. 59 og 61 er gavlhuse med sidelænger mod gaden. Gavlhuset på nr. 61 er fra slutningen af 1500-tallet og på hjørnet ses en udskåret søjle, som er typisk for senrenæssancen omkring 1650.
Perlegade 58 er et imponerende forhus som med gavlkvist, pilastre og kvaderlisener (murbånd af firkantede ”sten”) er typisk barokbyggeri fra omkring 1740. Dette er et af de første huse i Sønderborg, som er bygget parallelt med gaden.
Længst oppe i Perlegade finder man en fint restaureret række af huse. Nr. 93 er fra 16-1700-tallet og viser den tidligere så almindelige kombination af et-etages gavlhus og to-etagers kvist mod gaden. Nr. 95 er et fint langhus med gavlkvist fra omkring 1800, mens nr. 97 blev bygget som hovedbygning for Peter Petersens jernstøberi, der har udført den fine jernaltan.

Bjerggade
Bjerggade husede tidligere ”småfolk” og fattige, som boede i såkaldte ”boder”, rækker af småhuse i tre fag (dør + to vinduer). Bjerggade 15-17 viser med deres renæssancebindingsværk fra omkring 1650, hvordan den slags huse så ud.

Æblegade-Mariegade
Langs Mariegade bemærker man den gamle mur, hvis takkede forløb følger gadens hældning; muren er resten af det palæ med tilhørende haveanlæg tilhørende hertugerne, som blev ødelagt ved bombardementet i 1864. Æblegade 10 på hjørnet af Stengade gemmer sig en bod fra 1600-tallet.

Kirkegade
Kirkegade 8 er Sønderborgs bedst bevarede gavlhus fra renæssancen. Huset blev bygget i 1643 af skræddermester Søren Jensen. Det fredede hus blev restaureret i 1985-87, hvor også den gamle ruminddeling med forstrue (”dielen”) og den fine stue (”pisel”) bagest i huset blev genskabt.

Skt. Marie Kirke
1595-1600 gennemførte hertug Hans den Yngre en omfattende ombygning og udvidelse af det kapel, der tidligere havde været byens kirke. I kirkens vestlige ende findes endnu murværk fra tidligere bygninger.

Havbogade
I 1700-tallet var dette kvarter et af rigets største søfartsmiljøer. I slutningen af 1800-tallet blev området til et arbejderkvarter og da vejbroerne blev bygget i 1930 forfaldt kvarteret. I dag ses kun – charmerende -  rester af det tidligere mylder af små gavl- og kvisthuse fra 16-1700-tallet.

Søndergade
Dobbelthuset på nr. 16 er et gavlhus fra 1600-tallet og et senere kvisthus. På ”vandsiden” på nr. 15 og nr. 21 ses to tidligere pakhuse fra 16-1700-tallet.

Aabenraa

Aabenraa er opstået som handelsplads ved en kongelig havn i midten af 1200-tallet. Den oprindelige by har ligget omkring Fiskergade og Skibbrogade og ned mod  fjorden og Mølleåen. Stedets navn var ’Opn-ør-å’, der betød den ’åbne strandbred ved åen’. I de følgende århundreder voksede byen op ad bybakken, hvor hovedkirken Sct. Nicolai Kirke var blevet anlagt på toppen i midten af 1200-tallet. Købstadens privilegier kendes fra 1335.  Rådhuset kom til at ligge lige uden for den ældste bydel ved den ny hovedgade, som førte op over bybakken.

Fiskeri og handel ad søvejen var købstadens oprindelige hovederhverv i Middelalderen og dens handelsforbindelser omfattede havne omkring Østersøen. Husene fra Middelalderen har overvejende været trækonstruktioner, ’bul-huse’, og bindingsværk, som  alle sammen er forsvundet på grund af nedslidning og ikke mindst de store brande, der hærgede købstaden i 1500- og 1600-tallet.

I 1700-tallet udvidedes handelen  til også at omfatte Middelhavet. Skipperne tjente mange penge i dette århundrede og de blev tit anvendt til byggeri af huse i teglsten. Det fremgår  bl.a. af de mange enetages gavlhuse med enkle dekorationer i murværket, som endnu præger billedet i de gamle gader, f.eks. Slotsgade. Desuden findes der en del langhuse, som ligger langs med gadeforløbet. Meget karakteristisk for husene  er bl.a.  de mange bevarede hustavler med inskriptioner på latin eller tysk samt mange smukke døre. 

I løbet af 1800-tallet nåede byens skibsfart og skibsbyggeri på egne værfter et højdepunkt og sejladsen med store og hurtigtsejlende skibe gik bl.a. til Sydamerika og Kina.

Byens fremtrædende position som søfartsby  sluttede i sidste del af 1800-tallet, da jernskibe afløste de hidtidige træskibe med massevis af sejl, men havnen udbyggedes  fortsat, da den stadig var et af byens vigtigste aktiver. En ny økonomisk fremgangsperiode frem til 1914 medførte, at byen voksede mod nord og vest, men afsatte også spor i nybyggeri i byens hovedstrøg og i form af markante, officielle preussiske bygninger.
Aabenraa fremstår i dag som et smukt bevaret købstadsmiljø, med mange velbevarede og fredede huse.

Den nordlige del af den gamle bymidte
Turen starter fra Skrænten, som på siden mod bybakken giver et godt indtryk af bebyggelsen langs ”bagsiden” af byens hovedgade. Storegade-Ramsherred var tidligere beboet af byens velhavende købmænd og redere. Det gule pakhus på Skrænten (lidt forvirrende: Storegade 11b) , som er opført i første halvdel af 1800-tallet, har hørt til en af disse gårde.

Ad smøgen ved Storegade 11b findes et af de få bevarede gavlhuse på gågaden. Bindingsværket i husets bageste del er fra omkring 1625. Hustavlen over sidedøren er sat op i 1752, da facaden blev grundmuret.

Øverst på bybakken ligger byens hovedkirke, hvis ældste dele i romansk stil stammer fra ca. 1250. Kirken blev indviet til  de søfarendes helgen, Sct. Nicolai. I de følgende århundreder ændrede kirken udseende ved mange udvidelser.

Kirken er omgivet af huse til kirkens ansatte, tidligere skolestuer i nr. 7 og 8. Nr. 3 er en af byens boligstiftelser opført i 1893. På den tidligere kirkegård findes et mindesmærke for faldne soldater 1914-1918.
Fra Kirkepladsen forsætter turen ad Pottergade til Store Pottergade. Sydsiden af Store Pottergade er præget af såkaldte ”boder” f.eks. nr 11-14. Her boede arbejdere og håndværkere som f.eks. en pottemager i nr. 14.

Store Pottergade slutter mod vest i Vægterpladsen og Jomfrugangen, hvor man finder nogle af byens mest særprægede huse. De tre tidligere vægterboliger nr 3-5 og de velbevarede gavlhuse nr. 2 ”Tresuren”, nr. 1a ”Det blinde æsel” og langhuset nr. 1 fra 1744.

For enden af Jomfrugangen finder vi Nygade, der, som navnet antyder er anlagt senere end byens hovedgade. Ser man til venstre (mod syd) ser man på hjørnet to meget karakterfuld bygninger begge tegnet af arkitekt  L.A. Winstrup i henholdvis 1847 og 1860.

I huset overfor boede den centrale politiske danske leder, redaktør rigsdagsmand  H.P. Hanssen (1862-1936), som skabte muligheden for at Sønderjylland i 1920 kom til at stemme om et fremtidigt tilhørsforhold til Danmark eller Tyskland.

Nygade blev en udpræget håndværkergade. Flere af gadens huse blev fornyet i 1800-tallet. Hvor Nygade møder Wollesgyde ser man Bulhuset fra 1754. Huset var oprindeligt anvendt som udhus for et gæstgiveri og en købmand. Det er grundmuret i stueetagen og har bulværk på 1. sal. Dette er en bygningskonstruktion som ellers næsten er helt forsvundet i bybilledet.  Murstensgavlen stammer fra en senere reparation.

For at opleve Persillegades små, men meget atmosfærefyldte bygninger må man tilbage ad Nygade mod syd. Dette var gaden for folk med mere beskedne kår. Nr. 6 var oprindeligt et sygehus og i nr. 3b boede Jomfru Fanny (1805-81), som fik et farverigt eftermæle. Efter sigende var hun bl.a. synsk og forudså at Sønderjylland igen ville blive dansk.

Den sydlige del af den gamle bymidte
Ved den sydlige side af  byens centrale plads overfor busterminalen finder man Gildegade, som er præget af bygninger som oprindelig var lejeboliger opført i 1700-tallet. 
Små trefagsboder blev oprindeligt beboet af sømænd, skibstømrere, sejlmagere og arbejdere. I nr. 15 byggede byens første værftsejer, Jacob Paulsen, i 1752 et smukt dobbelthus med karnapper. De brede gavlhuse nr. 1 og nr. 5 var også lejehuse, hver med fire boliger i stueetagen.

Gildegadegang er en sti, der snor sig mellem beskedne huse og baghuse. Fra gennemgangen i Porten til Skibbroen 12 er der et fint udkig over Gammelhavn, som er byens ældste havn.

Nordfløjen af den tidligere toldbod er opført efter tegninger af L.A. Winstrup i 1853-54. Toldboden blev i 1941 udvidet til et trefløjet anlæg. På muren ved det husets nordøstlige hjørne er markeret vandstanden ved de store stormfloder, der har ramt byen, bl. a. i 1872 og 1904.

Skibbrogade var indtil ca. 1860 byens eneste adgangsvej til havnen. Den præges af lidt større huse, hvoraf flere er fornyet i 1800-tallet.

I Fiskergade 8 ses en af byens fine pilaster-portaler med en hustavle. Tavlen fortæller at huset er opført i 1779 af købmand Jh.Jh. Sehl og hans hustru.
Søndergade 20 er byens eneste palæ fra 1700-tallet. Det er et af byens smukkeste huse med fine proportioner og mange fine detaljer. Det blev opført i 1758 og fungerede som postmesterbolig indtil 1850.
Bag det smukke hus findes en fredet, smuk  have tegnet af den tyske havearkitekt Kaiser i 1933. Den er offentligt tilgængelig.

Sønderport 1 blev opført af købmand Jacob Schwennesen i 1792 og indrettet som boligstiftelse for fattige. Fortil er huset grundmuret med to gavlkviste og tre indgangsdøre i dybe nicher, mens det bagtil er opført i bindingsværk.
Den østlige ende af Slotsgade præges af gavlhuse opført efter en brand i 1707. Længere mod vest blive langhuse fremherskende, bl.a. nr. 24 opført i 1756-66. og nr. 31 og 33 fra henholdvis 1788 og 1740´erne.
Ved den vestlige ende af Slotsgade når man frem til Brundlund Slot.
Efter besøget i Slotsgade kan man vende tilbage til bymidten. I Storegade ligger byens gamle rådhus, som er en velproportioneret nyklassicistisk bygning tegnet af C.F. Hansen og opført 1828-30 på samme sted som de foregående rådhuse tilbage fra Middelalderen.

Mod syd ses på hjørnet til Storetorv Redergården, som er opført i 1780´erne, men ombygget i 1825 for en af byens mest betydningsfulde personer, skibsreder Jørgen Bruhn.
I Storegade 24 ligger et af byens få, gamle to-etagers, grundmurede huse. Bag husets port skjuler sig et sjældent og velbevaret miljø af værkstedsbygninger fra 1724-44 der omslutter gården. Bygningerne er opført for orgelfabrikken Marcussen & Søn, som stadig har til huse her.

Tønder
Byen opstod som en landsby på en lille holm omgivet af Vidåen på den ene side og en sidestrøm, som i dag er overdækket. Omkring 1050 anlagdes den første anløbsbro og efterhånden opnåede byen status som havneplads for Møgeltønder. 
I 1243 fik byen købstadsrettigheder, da hertug Abel gav byen ret til handel og markeder, selvstændigt bystyre og egen retspleje. Disse rettigheder blev samlet i en såkaldt stadsret, udformet efter hansestaden Lübecks stadsret.
Støttet af kongelige og hertugelige privilegier fik Tønder i 1700-tallet sin glansperiode som centrum for egnens knipleindustri. I 1800-tallet vandt maskintyllen terræn som nyt og billigere modestof og Tønder kniplingskræmmernes tid var slut.

Byvandring
Kristkirken er opført i 1591-1592 på et fundament af en ældre kirke og rummer et rigt inventar af bl.a. epitafier for byens rige borgere. Den store salmedigter H.A. Brorson var præst ved Kristkirken, da han i 1723 udgav sit første salmehæfte.
Ved kirketorvet finder man også den renæssanceprægede Latinskole, som er opført omkring 1612.

Torvet
Fra kirkepladsen går man over Smedegade og ned ad en smøge. På Torvet 2 finder man Humlekærren. Den nuværende bygning er opført i 1813 og fungerede som gæstgivergård for de handlende ved humlemarkedet, som fandt sted på Torvet, heraf også navnet, Humlekærren.

Ved Humlekærren vil man også få øje på Kagmanden. Frem til 1800-tallet indtog byens kag en central plads i bybilledet. Kagen var en muret forhøjning, hvor lovovertrædere blev kagstrøget - lænket til en skamstøtte og pisket af bøddelen. På skamstøtten anbragte man i visse tilfælde en træfigur som en påmindelse om sammenhængen mellem forbrydelse og straf.

Torvet 1 er det gamle rådhus, bygget i 1643. I forbindelse med opførelsen af det nye rådhus i 1981 blev bygningen restaureret og huser nu bl.a. byens turistkontor.

Torvet 11 er et sengotisk gavlhus, som antageligt er opført omkring 1520 som gildehus for Tønders Kalenderbroderskab, en gejstlig sammenslutning. I dag hedder bygningen Klostercaféen, og er café og restauration.

Østergade
Ved Østergade 1 ser man to skjoldbærende løver foran en markant sandstensportal med snoede søjler. Det Gamle Apotek er bygget omkring 1670. Indvendigt er enkelte døre og stukornamentik bevaret.

Fra 1800-tallet er der også bevaret fornemme købmandshuse i Tønder, heriblandt Østergade 2, som er et af de fineste klassicistiske huse i Sønderjylland og Vestergade 37, begge fra omkring 1830.

Østergade 65 er det tidligere Tønder Statsseminarium, som blev grundlagt i 1788 og kunne fejre 200-års jubilæum samtidig med beslutningen om dets nedlæggelse. Bygningen på hjørnet fra ca. 1860 var seminariets forstanderbolig.

Uldgade og Spikergade
Det karakteristiske ved gaderne er de mange velbevarede gavlhuse med karnapper, udskårne døre og smårudede vinduer. Karnapperne er et bygningselement, som blev indført sydfra i midten af 1600-tallet. Husene er smalle, men kan være op til 25-30 m. lange. Nogle af husene er bygget i 1700-tallet og præget af hollandsk byggeskik.

Frigrunden -   den tidligere Slotsgade
Her havde embedsmændene fra Tønder slot deres bopæl. Navnet hentyder til at beboerne var fritaget for at betale skat til byen. Indtil 1920 var Frigrunden en selvstændig kommune. Da Tønder kommune overtog området, gjorde man op med dette irritationsmoment.

Skibbroen
Vejnavnet Skibbroen henviser til, at havnen i Tønder lå her indtil 1933. På Skibbroen ligger der en række velbevarede, gamle huse, hvoraf flere var værtshuse.

Jomfrustien
Jomfrustien nr. 6 er Amtmandsboligen fra 1768. Det lille palæ er et langhus én etage med høj kælder er opført i en blanding af rokoko og klassicisme med mansardtag, facade med frontispice med udsmykninger i sandsten. Det lille palæ falder lidt uden for kategori i Tønder og sammenlignes med palæerne omkring Amalienborg i København. I dag rummer huset Skorstensfejeruddannelsens administration.

Amtsbygningen ved Jomfrustien
Tegnet af arkitekterne Dincklage og Paulus fra Berlin og opført i 1907. Foran bygningen blev der i 1954 rejst et mindesmærke over amtmand, lensgreve O. D. Schack.

Jomfrustien 
Efter genforeningen i 1920 fik man det første danske forsamlingshus i Tønder. Det lå på hjørnet af Spikergade og Frigrunden. Bygningen var med tiden ikke stor nok, men først i 1943 fik man et nyt forsamlingshus. Det ligger lige over for museet (det gamle slot), og kom til at hedde det nye ”Tønderhus”. Det er i dag byens største hotel med 61 værelser og 4 små suiter.

Storegade 9
Bygningen har en gennemgået talrige og omfattende ombygninger, men indeholder bygningsrester, der kan føres tilbage til 1500-tallet- måske de ældst bevarede i Tønder. I 1991 fik det navnet Victoria, efter det gamle bryggeri på Strucksallé i Tønder.

Storegade 14, Drøhses hus
Opført i 1672. Et højt, velproportioneret gavlhus, hvis røde murværk danner en fin baggrund for den storslåede sandstensportal. Huset gennemgik en omfattende restaurering i 1981-85 og huser skiftende udstillinger af kniplinger og brugshåndværk.

Vestergade 9, Digegrevens hus
Opført i 1777 for en rig kniplingskræmmer, borgmester og digegreve. Et patricierhus, der vender gavlen mod gaden og er symmetrisk opbygget med en imponerende rokoko portal i midtaksen og med to karnapper. Restaureret i 2007/08 og benyttes nu af Tønder kommunes forvaltning.

Bachmanns vandmølle
I dag også kaldet visemøllen blev bygget i 1598. Oprindelig vandmølle under Tønder Slot. Møllen bruges i dag til forskellige arrangementer i forbindelse med Tønder Festivalen.

Haderslev

Selve byen opstod på en sandbanke, som gjorde det muligt for trafikken at passere dalen. Herfra gik mod vest den vigtige vej mod Ribe og mod øst vejen til færgestedet ved Aarøsund, som blev flittigt benyttet allerede i middelalderen. Mod nord førte en vej til Kolding og mod syd til hærvejsbroen ved Immervad.
Haderslev omtales som by allerede af Saxo i begyndelsen af 1200-tallet og må derfor have eksisteret i hvert fald et århundrede, før den fik sin første stadsret i 1292. Landsbyen Gl. Haderslev nord for dammen er dog endnu ældre end byen. 
I den østlige ende af byparken lå borgen Haderslevhus. Den nævnes første gang i 1327, men har sandsynligvis eksisteret allerede i 1200-tallet. Den lå i et område øst for domkirken, der hvor en plads stadig har navnet Slotsgrunden. 
Under hertug Hans den Ældre (1521-80) blev den gamle borg revet ned og erstattet af slottet Hansborg, som blev opført i årene 1557-83. Den imponerende renæssancebygning med tårne og spir blev ofte benyttet af kongerne Frederik II og især Christian IV. Under Torstenson-krigen i 1644 brændte slottet og blev aldrig siden genopført. Slottet lå på hjørnet af de nuværende gader Hansborggade og Gasværksvej.
Byvandring i Haderslev 
Under et besøg i Haderslev kan man passende tage sit udgangspunkt ved Domkirken. 
Domkirken er byens vartegn, som den knejser højt over de lave huse på bybakken. Allerede i 1100-tallet har der ligget en kirke her, bygget af granitkvadre. Opførelsen af den nuværende kirke er indledt i midten af 1200-tallet, men først efter 1400 fik koret sit nuværende udseende. 
Kapellerne for gamle Haderslevslægter stammer fra 1600-årene. Kirken er indviet til Skt. Marie eller Vor Frue, og den betegnes som en af de mest fuldkomne gotiske storkirker i Danmark. 
Kirken er restaureret flere gange - senest i årene 1940-51, da den fik sit nuværende lyse indre. Et af kapellerne er nu indrettet som mindekapel for Slesvigske Fodregiments faldne under den tyske besættelse 1940-45. Kirkens hovedorgel er Danmarks trediestørste, og her findes desuden det berømte Sieseby-orgel. 
Den røde teglstensbygning lige nord for kirken husede oprindelig byens latinskole. Den blev oprettet af Hertug Hans den Ældre i 1567 som efterfølger for en lærd skole fra middelalderen, men bygningen fik sit nuværende udseende i 1735. 
Ved at krydse Nørregade og gå ind i Slotsgade, kommer man ind i den bydel, som rummer de ældste bevarede huse i byen. Flere af dem er bygget af Hertug Hans' slotsfunktionærer på Hansborg på grunde, som blev ledige, da det gamle Haderslevhus blev nedrevet. 
Da man for få år siden restaurerede Slotsgade 20, blev der gjort flere værdifulde fund, bl.a. vægmalerier fra 1600-tallet. I dag rummer huset Ehlers Samlingen, Nordeuropas største samling af lertøj. 
Også Slotsgade nr. 23 og 31 er i høj grad seværdige, og også i sidegaderne Højgade, Katsund, St. og Ll. Klinkbjerg finder man nyrestaurerede ældre huse. Slotsgade 31 fik i 1994 den fornemme internationale bygningsbevaringspris Europa Nostra for nænsom restaurering. 
Slotsgade 33 rummer Borgerforeningen, som er samlingssted for de tysksindede i Haderslev. 
Fra Naffet går man ned ad Sejlstensgyde og kommer forbi en statelig bindingsværksbygning, Holsteins Lansenerregiments ridehus, opført i 1792, da regimentet havde garnison i Haderslev. 
Man fortsætter over Hertug Hansbroen og langs Møllestrømmen til Hertug Hans hospitalet. Det er oprettet i 1569 som bolig for fattige, syge og gamle. Hospitalet er udvidet og ombygget flere gange, men Hospitalskirken er nogenlunde uforandret og bruges nu som almindelig kirke. På dens sydside sidder Hertug Hans den Ældres våben som glasrude. På en af gavlene ses Frederik IV's monogram. I hospitalets gård står en obelisk til minde om fire danske soldater, som faldt under kampen ved Sønderbro den 9. april 1940 om morgenen, da de tyske besættelsestropper rykkede ind i byen.

På det sted, hvor Møllestrømmen er stemmet op for at skabe et tilstrækkeligt fald, ligger Slotsvandmøllen. Den er oprettet omkring år 1400, men den nuværende bygning blev rejst under Frederik VI, hvis navnetræk ses på muren. To kanon-kugler over en blændet dør ud mod Sønderbro/Lavgade er minder fra en kamp ved Haderslev i 1849. Mølledriften er ophørt, og i dag rummer bygningen egnsteateret Møllen. 
På Møllepladsen 2 ses en mindeplade for Peter Hiort Lorenzen. Peter Hiort Lorenzen var den Haderslevkøbmand, som i 1842 vakte furore ved den slesvigske stænderforsamling ved at tale dansk. I denne bygning lå Hiort Lorenzens købmandsgård var i denne bygning. 
Når man fortsætter op ad Lavgade - med byens gamle rådhus på højre hånd - kommer man til Søndertorv, som præges af smukke gavlhuse, til dels fra tiden kort efter den store brand i 1627. 
Fra Torvet kan man dreje ind ad gaden Klosteret, hvis navn røber, at den i middelalderen førte til byens kloster for dominikanere (sortebrødre). I den røde bygning havde et af Sønderjyllands ældste dagblade, Dannevirke, til huse. Bladet blev etableret 1838 som talerør for de dansksindede og bestod som selvstændigt dagblad, indtil det i 1972 blev lagt sammen med Jydske Tidende – som siden er blevet til JyskeVestkysten.
Man fortsætter ad Klosteret og passerer Jomfrugangen med den gamle pumpe på hjørnet. Ad Hægersgade, som går tværs over dominikanernes gamle kirkegård, når man til Præstegade og drejer til venstre ad gitterlågen ind på Klosterkirkegården, som ligger smukt med udsigt over Haderslev Dam. 
På kirkegården findes bl.a. gravene for Peter Hiort Lorenzen og Niels Chr. Nissen, Dannevirkes første udgiver. Desuden to fællesgrave for faldne i krigen 1848-50, et tysk mindesmærke for 210 faldne fra 1. verdenskrig og helt ude mod Damparken det store mindesmærke for 112 dansksindede, der faldt i samme krig. 
I Damparken ses en mindesten for frihedskampens ofre 1940-45, og der er både ældre og moderne skulpturer. 
Fortsætter man til højre gennem Damparken, møder man ud for Hotel Norden statuen af Peter Hiort Lorenzen.
Ned til Dammen ligger også byens nye kulturhus Bispen, hvor bibliotek, aktivitetshus og byhistorisk arkiv samt spillestedet Månen har til huse. 
Man kan også gå tilbage ad Præstegade til Apotekergade, hvor man til højre ser Hjorteapoteket, oprettet i 1557 af hertug Hans. Under Apotekergade nr. 11 er bevaret kælderen til den præsteskole, der i middelalderen var knyttet til domkirken. 
Går man fra Præstegade til venstre ad Bispegade, kommer man forbi Biblioteket, som også rummer også Byhistorisk Arkiv. I gadebelægningen ud for Biblioteket er det markeret, hvor Bispeporten lå. Dette sted var også udgangspunktet for vejen til Ribe. 
Fortsætter man ad Storegade til broen over omkørselsvejen, ser man til venstre Gl. Haderslev Kirke. Gl. Haderslev er et selvstændigt sogn, som tidligere nærmest gik rundt om hele byen. Kirken er indviet til Skt. Severin eller Skt. Søren og nævnes allerede i 1309. Det høje tårn fik den dog først i 1912. 
På kirkegården findes ned mod Damparken graven for Laurids Skau, den unge bonde, som i 1843 på det første møde på Skamlingsbanken vakte opsigt ved sin tale for det danske sprog, og som indtil sin død i 1864 hørte til den sønderjyske danskheds førende skikkelser.

Når man går tilbage ad Storegade, kan man ved Bredgade dreje ind i Gåskærgade, hvor man finder Harmonien, som siden midten af forrige århundrede har været samlingsstedet for byens og omegnens dansksindede befolkning. I Harmoniens "hvide sal" har både Frederik VII og Christian X været gæster. 
Omtrent lige over for Harmonien ligger den tidligere Katedralskole, bygget i 1853. Det var her, digteren Edvard Lembcke var lærer, da han inspireret af egnen særlig omkring Haderslev Dam skrev sangen "Du skønne land med dal og bakker fagre". 
Man passerer byens nye rådhus og kommer ud i Nørregade. 
Op til venstre ved Gammelting ligger den store kaserne, opført til den tyske garnison omkring århundredskiftet. Hvert år den 4. maj kl. 21 holdes på Kasernepladsen en lysfest til minde om Danmarks befrielse i 1945. 
Haderslev er en typisk oplandsby, som også i dag er handelscentrum for et stort område. Den er mere forretningsby end industriby. Der findes dog efterhånden en del virksomheder i nye industriområder nord og syd for byen. Byen var hovedby i det nu nedlagte Haderslev Amt og er fortsat stiftby i Haderslev Stift, som omfatter det østlige Sønderjylland og Vejle Amt.

Flensburg

Findes der en bedre måde at opleve søhandelsbyen Flensburg på end at følge i sporene på en (fiktiv) kaptajn? Så hvis man er til fods, er det en god idé at følge kaptajn Petersen, hvis hverdag beskrives nærmere på kaptajnsvejen "Flensburger Kapitänsweg". Man kan få en folder om den på Turistinformationen eller Søfartsmuseet, hvor den maritime tur starter. På de dansk- og tysksprogede skilte på den fem kilometer lange rundtur kan man desuden læse skipperhistorier og få mere at vide om, hvordan Flensburgs søfolk levede.

Kaptajnsvejen starter dér, hvor sørejserne sluttede engang, nemlig ved toldpakhuset i Flensburg Havn, det nuværende Søfartsmuseum. Her betalte kaptajn Petersen skat på de varer, som han havde haft med fra Rusland, Grønland, Frankrig, Spanien eller Caribien, for så vidtrækkende var Flensburgs handelsmænds net i det 18. og 19. århundrede faktisk.
På museumsværftet lige ved siden af Søfartsmuseet er man i gang med at bygge en dansk jagt efter historiske tegninger. Skibet er et fragtsejlskib, som er typisk for Østersøområdet. I museumshavnen ligger der også andre historiske everter, kuttere, luggere og jagter, som er typiske for regionen. De bliver nænsomt plejet af deres ejere og gjort klar til den næste sejltur. Også Tysklands sidste søgående passagerdampskib "Alexandra" lægger fra land her til ture på Flensborg Fjord og i det "danske sydhav".
Man spadserer forbi stolte købmandshuse og pakhuse på den vestlige bredog runder spidsen af havnen. På vej til den østlige bred er det værd at tage en afstikker ind i baggårdene mellem Norder- og Südermarkt. Hvis man ikke har meget tid, kan man koncentrere sig om Rote Straße tæt ved den pragtfulde søfartskirke St. Nikolai. Når man ser gårdene og husene, som er restaureret med stor omhu, glemmer man helt der hårde liv som de handlende, der købslog om dalere og kroner her, og kuskene, der lod deres heste få et hvil og læssede deres vogne her, havde.

Også på den østlige bred findes der postkortidyller. I Flensburgs trappekvarter mellem St. Jürgen-Straße og Hafendamm ligger små lave huse side om side. I dag er det kunstnere og individualister, der bor i husene med de skæve vægge. Tidligere boede her folk af kaptajn Petersens slags, styrmænd eller matroser, og langt fra så luksuriøst som handelsfolkene på den vestlige bred!

På kaptajn Petersens tid hørte Flensburg under den danske krone. Først i 1864 blev byen en del af Preussen og senere Det Tyske Rige. Ved afstemningen i 1920 om det nationale tilhørsforhold stemte to tredjedele af byens borgere for Tyskland. I dag hører godt en fjerdedel af indbyggerne til det danske mindretal, som driver egne kirker, foreninger, skoler og børnehaver i byen. For mange besøgende er mindretallets kultur charmen ved Flensburg.

Schleswig

Det fremgår af selve navnet, at Schleswig ligger ved en bugt ved fjorden Schlei. Byen omtales første gang i 804, men stod frem til det 11. århundrede i skyggen af vikingebopladsen Hedeby ved Haddeby Nor.

Efter Hedebys undergang steg Schleswig i betydning. Den mægtige domkirke omtales første gang i 1134, fra 1161 residerede biskopperne i deres egen borg, som der blev anlagt en lang række kirker og klostre omkring. Handelsskibene lagde både til i selve byen og i Hollingstedt, ca. 20 km vest for Schleswig, som også vikingerne styrede efter, når de fra Nordsøen sejlede ind ad floderne Ejderen og Treene. Frem til hansestædernes glansperiode var Schleswig en vigtig overregional handelshavn.

Fra grundlæggelsen af de to hertugdømmer Schleswig og Holstein i 1544  og frem til  den danske konges sejr  1721 i  Den Store Nordiske Krig havde hertugerne af Schleswig-Holstein-Gottorp deres hof på Gottorp Slot. Efter Krigen 1864 blev byen preussisk.

Den altoverskyggende seværdighed er også i dag domkirken St. Petri med det 100 år gamle tårn,der er beliggende midt i den gamle bydel.

Mellem domkirken og Johannesklosteret ligger fiskerlejet Holm, hvis små huse er grupperet omkring kirkegården. Nogle af haverne ligger direkte ned til Slien, hvor både vugger ved bådebroerne og net hænger til tørre i solen.

Gottorp Slot rummer i dag museerne Schleswig-Holsteinische Landesmuseen med deres imponerende arkæologiske, etnologiske samt kunst- og kulturhistoriske samlinger. I den restaurerede barokhave blev "Globushuset" indviet i 2005. Her kan man se en kopi af den gottorpske globus fra det 17. århundrede.

Friedrichstadt

I Friedrichstadt med de mange kanaler, små broer og huse med hvidkalkede trappegavle føler man sig pludselig hensat til Holland. Det var faktisk hollandske trosflygtninge, der begyndte at bygge dette"Nordfrislands Amsterdam" i 1621 på invitation fra hertug Friedrich 3. Byen kan udforskes både til fods, i kanalrundfartsbåd, robåd eller kano.

Hertugen af Slesvig-Holsten-Gottorp udnyttede hollændernes viden om vandbygning og handel til at opdyrke den fugtige jord ved Ejderens munding og fylde sin kasse med skattepenge. For remonstranterne var den nye by et kærkomment tilflugtssted. I 1624 lagde de grundstenen til deres første kirke. Den høje kirke bygget af importerede hollandske sandstenkaldet "mopper" i Prinzessstraße, måtte opføres på ny flere gange, fordi jorden gav efter. Men bygningen fra 1854 står den dag i dag, og "fadervor" bliver også stadigvæk fremsagt på hollandsk.

I 1626, fem år efter byens grundlæggelse, byggede Friedrichs statholder Adolph van Wael et prægtigt pakhus ved Mittelburggraben. Bygningen skulle egentlig benyttes som møntprægeri, men Friedrichstadt fik aldrig det møntmonopol, byen oprindeligt havde fået lovning på. Alligevel hedder bygningen den dag i dag "Alte Münze" (Den Gamle Mønt). Det huser bymuseet og er derfor stedet at gå hen, hvis man vil vide mere om Friedrichstadts grundlæggelse og udvikling.

Via museet er der adgang til mennoniternes bedesal, et andet religiøst mindretal, hvis kultur er bevaret i Friedrichstadt. I alt findes der fem forskellige trossamfund i byen i dag. Ud over remonstranter og mennoniter holder lutheranere, katolikker og danske lutheranere regelmæssigt gudstjenester her.

Friedrich 3. forsøgte desuden at hente jøder fra den iberiske halvø til Nordtyskland, da også de blev anset for at være dannede og særdeles gode handelsfolk, men det forhindrede en handelsaftale med Spanien. I 1675 begyndte askenasiske, altså vest- eller østeuropæisk prægede jøder at flytte til byen. Den tidligere synagoge og to jødiske kirkegårde vidner om Friedrichstadts undertiden næststørste trossamfund.

Denne "tolerancens by" er også et florerende kulturelt centrum i Nordfriesland. Talrige malere har etableret atelierer og gallerier her. Thomas Freund udbyder malekurser i Fünfgiebelhaus (Det femgavlede Hus), Anne Brommann fremstiller „Friedrichstadt Fajance" i Lohgerber Straße, og ved Fürstenburgwall laver smeden Ulrich Schmied tunge skulpturer og filigran figurer i metal.

I forbindelse med arrangementer som "Friedrichstädter Rosenträume" og mange andre fester sælger kunstnerne deres værker under åben himmel på det historiske torv. Til byfesten "Friedrichstädter Festtage" viser sågar hele byen sine kreative evner, når fantasifuldt udsmykkede og illuminerede både i et optog bringer en snert af karneval ind i kanalerne - "Nordens Amsterdam" bliver til Venedig.

Husum

Byen Husum (på frisisk Hüsem) med 23.000 indbyggere ligger ved den sydvestlige hjørne af den slesvigske geest. Syd for den strækker sig Ejder-Treene-lavningen. Vi kommer til Husum fra nord ad Bundesstraße 5, der er landevejen langs vestkysten. Den munder ud i Marktstraße, og på den østlige side af vejen lå Husums kvægtorv indtil engang i tresserne, som omkring 1900 var et af de største i det daværende tyske rige. På dette sted har amtsgården i Nordfriesland nu ligget siden 1970.

Vejen går over i Neustadt, og øst for denne ligger slotshaven. Den hører til det slot, som den gottorpske hertug Adolf lod bygge og som stod færdigt i 1582. I 1878 blev den omdannet til en park i engelsk havestil. I det tidlige forår farves plænerne lilla af fire millioner blomstrende krokus. I tilknytning til slotsanlægget ligger det tidligere Kavalerhus, hvor Ferdinand Tönnies (1855-1936), grundlægger af den tyske sociologiske videnskab, boede til ca. 1890. Over for parkens indgang ligger Husum Biografcenter, som ud over de aktuelle film også har helt særlige biografoplevelser at byde på, bl.a. de årlige filmdage "Husumer Filmtage" og i november 2006 European Minority Film Festival.

Fra Neustadt drejer vi ind i Gurlittstraße, hvorfra en lille vej fører hen til "Westfriedhof", som har været begravelsessted siden det 19. århundrede. Vest for kirkegården har Ostenfeld-huset ligget siden 1899. Det er en bondegård fra det 17. århundrede, der på initiativ fra hjemstavnsforskeren Magnus Voß (1856-1905) blev revet ned i Ostenfeld og genopført her i 1899. Det blev det første frilandsmuseum i Tyskland.

Herfra fører vejen længere mod syd til Westerende, forbi Kleine Straße, hvis brosten og lave huse giver et indtryk af, hvordan de jævne borgere levede i gammel tid, og ned til havnen. Det var den store stormflod "Den Store Manddrukning" i 1362, som ødelagde landet ud mod Vadehavet og med det marskbyen Rungholt, og som dermed skabte en forbindelse mellem hjørnet af geesten og det åbne hav. På dette sted voksede Husum frem i det 15. århundrede. Havnen, som hertug Friedrich I. lod udbygge i det 16. århundrede, og torvet, hvor handelsvejen fra nord drejer fra mod øst og deler sig i vejene til Flensborg, Slesvig og Kropp, var livsnerven i denne efter daværende målestok dynamiske by. I 1603 fik Husum købstadsrettigheder af hertug Johann Adolf af Gottorp.

Det nye rådhus fra 1989 ligger ved den sydlige bred af den indre havn, der strækker sig helt ind til byens midte. Rådhuset blev bygget på stedet for det tidligere skibsværft, da dets aktiviteter blev flyttet ud til yderhavnen. Efter en konkurs blev produktionen i 1999 omlagt til vindmøller. Vindkraft er ved siden af turisme et af de vigtigste erhverv i byen. Med HusumWind, verdens største fagmesse på dette område og hvert år afholdes i den messehal, der i 1997 blev indviet øst for byen, udråbte Husum sig som "verdens vindhovedstad".

På torvet foran Mariakirken, der blev 1828-1833, står "Tine", en fiskerkone der er hovedfigur i et springvand udført af billedhuggeren Adolf Brütt (1855-1939), som stammede fra Husum. "Tine" har siden 1902 stået som minde om familien Asmussen-Woldsens velgørende fonde og er blevet til en slags vartegn for byen.

Theodor Storm (1817-1888), byens berømteste søn, var af Woldsen-slægten. En buste i slotsparken, hans grav ved Altenstift Gasthaus zum Ritter St. Jürgen, en række mindetavler på historiske bygninger og ikke mindst Storm-museet i Wasserreihe minder om denne digter og forfatter. Ud over at være et museum om Theodor Storms liv og virke i det hus, han beboede med sin familie i tiden 1866-1880, har det siden 2006 huset Theodor-Storm-Selskabets bibliotek og arkiv, som er et af Tysklands største litterære selskaber med forbindelser over hele verden.

I et af sine mest populære digte beskriver Theodor Storm sin hjemby med ordene "du Havets Stad, du graa".
Staden
Ved Strandens Graa, ved Havets Graa

saa ensom er min Stad;

dens Tage tynger Taagen paa,

og tungt kan Havets Brusen gaa

ensformigt om min Stad.

Ej suser Skov, ej slaar i Maj

en Fugl om Stad og Næs;

kun Vandregaasen tier ej

i Høstens Nat paa Vandrevej,

Vind gaar i Strandens Græs.

Mit Hjerte er dog helt hos dig,

du Havets Stad, du graa;

al Ungdomstrylleri for mig

er smilende hos dig, hos dig,

du Havets Stad, du graa.

(oversat af Poul P. M. Pedersen, 1928)

Bredstedt

Bredstedt ligger i Nordfrislands geografiske midtpunkt, lige i centrum af det gamle herred Nordergoesharde. Byen, som har haft status af luftkursted siden 1998, har ca. 5.200 indbyggere. Turen starter på det trekantede torv, hvor et helt særligt springvand har prydet den østlige spids siden år 2000. Her strømmer der vand ud af trynerne på syv grise af bronze, der er stablet oven på hinanden på en todelt stensokkel. Pengeinstituttet Spar- und Leihkasse zu Bredstedt skænkede byen springvandet i anledning af 100-året for byens tildeling af købstadsrettigheder. Bredstedt blev nævnt i skriftlige dokumenter længe før byens ophøjelse til købstad i 1900, nemlig som "Brethaestath" i 1231 i kong Valdemar 3.'s Jordebog. Det betyder "bredt sted" og refererer til et vadested i Hollebek, som senere blev erstattet af en bro. Denne bro pryder nu byvåbnet i stiliseret form.

På torvets vestside, hvor handlende hver fredag siden 1633 har solgt deres varer i henhold til et privilegium udstedt af Christian 4., står det flotte rådhus fra 1894, som sparekassebygningen blev bygget til i samme stil i 1930. Nordergoeshardes fogedkontor har ligget på torvets nordside siden 1611 og er markeret med to piller i natursten med fogeden Urbanus Paulis initialer "UP". I dag huser den originalt bevarede bygning et apotek.

I den nordvestlige del af byen ligger Sparkassenpark, som vedligeholdes af det lokale pengeinstitut. Midt i parken er byens mølledam opstemmet. Vandmøllen, som nævnes første gang i 1457, blev endeligt nedlagt i 1935. På den anden side af mølledammen ligger Norderstraße. I hus nr. 28 kom maleren Christian Carl Magnussen (1821-1896) til verden, og han og den fremragende portrætmaler Christian Albrecht Jensen (1792-1870) kan betegnes som Bredstedts berømteste sønner.

Mod øst fører vejen hen til banegården, der blev opført i 1887. Skråt over for banegården blev landbrugsskolen bygget i 1893, som var en af de første i Slesvig-Holsten. I denne bygning blev Bredstedts naturcenter åbnet i 1982, hvor flora, fauna og økologi på gesten, marsken og i Vadehavet bliver præsenteret på en anskuelig måde. Derfra fører Bahnhofstraße med de repræsentative huse fra perioden efter 1870'erne tilbage til centrum.

En smal forbindelsesvej over Osterstraße, Bredstedts gamle og vigtigste forretningsgade, fører hen til St. Nikolai Kirke. I 1462 blev der bygget et kapel tilhørende hovedkirken i Breklum her, og i 1510 fulgte en rigtig kirke, en sengotisk teglstensbygning med kampesten. Kirkegården, som oprindeligt omkransede kirken, blev nedlagt i 1871 og anlagt nogle få hundrede meter syd for den nye kirkegård, der benyttes i dag.

Over for kirken i Süderstraße blev der opført en folkeskole i 1871. Bygningen har huset Nordfrisisk Institut siden 1990, som er den centrale videnskabelige institution i Nordfrisland til pleje, fremme og dokumentation af samt forskning i frisisk sprog, historie og kultur. Instituttet drives af foreningen Verein Nordfriesisches Institut e. V., der blev stiftet i 1948, og instituttet påbegyndte sit virke som institution i en anden bygning i Bredstedt i 1965.

Syd for instituttet i Theodor-Storm-Straße ligger Bredstedts borgerhus. Den imponerende bygning opført i 1913 i hjemstavnsstil og tidligere realskole har huset byens bibliotek siden 1988. I salen holder kommunalbestyrelsen møde, og her afholdes der arrangementer og opføres teaterstykker. Lidt længere nede ad vejen ligger den nye landbrugsskoles bygninger. Det nye forvaltningsdistrikt Mittleres Nordfriesland, der som led i den igangværende slesvig-holstenske forvaltningsstrukturreform består af Bredstedt by og de hidtidige forvaltningsdistrikter Bredstedt-Land og Stollberg, har haft sæde her siden april 2008.

Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed