Rounded Rounded

Cykelture

Nordsø-cykelruten

Nordsøruten blev åbnet i maj 2001 og er en del af North Sea Cycle Route, som er verdens længste skiltede cykelrute. Den samlede rute strækker sig over 6.000 kilometer gennem Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Norge og Sverige. Det slesvig-holstenske afsnit mellem Hamborg og den danske grænse er ca. 350 kilometer langt.

På Nordsøruten kan cyklister nyde mange kilometer åben natur. Man cykler gennem hele Slesvig-Holsten langs med vestkysten - fra syd til nord endda med medvind - mens man indånder den friske havluft og har udsigt over Vadehavet.

Vil man hellere tage den lidt med ro eller vide mere om området og befolkningen, kan man benytte tværforbindelserne til en rundtur, tage sig en pause på sandstranden i St. Peter-Ording eller i caféen i haubargen Roter Haubarg, besøge forfatteren Theodor Storms fødeby Husum, Nolde-Museet i Seebüll, nationalparkcentret "Multimar Wattforum" eller en af de mange andre seværdigheder i regionen. 
Af de 44 informationstavler, som blev opstillet langs ruten i 2005, fremgår, hvor det kan betale sig at tage en afstikker, eller hvor man kan finde et cykelværksted. Cyklistvenlige hoteller, vandrehjem og pensioner udlejer værelser, også selv om det kun er til et kort ophold, og de offentlige transportmidler sørger for hurtig transport frem til de smukkeste etaper.

Yderligere informationer: www.nordseekuestenradweg.de og www.northsea-cycle.com

Eiderstedt

18 kirketårne viser cyklisterne vej på Eiderstedt. St. Christian Kirke i Garding, som troner på halvøens højeste punkt, den stolte renæssancebygning St. Pankratius Kirke i Oldenswort eller St. Magnus Kirke i Tating med sit slanke tårn, den ældste kirke på Ejdersted, kan alle ses på lang afstand. Sammen med prægtige gårde og store haubarger, der er en speciel type bondehuse med højt tag, som er typisk for regionen, er de minder fra en tid, hvor bønderne opdyrkede et landområde præget af mange havarme og priler og blev belønnet med et rigt høstudbytte.
 
Otte kulturhistoriske ture på mellem 18-50 kilometers længde forbinder kirkerne med andre seværdigheder i regionen som parken Hochdorfer Garten, naturbeskyttelsesområdet Katinger Watt, sluseanlægget Eidersperrwerk, haubargen "Roter Haubarg" og selvfølgelig det berømte fyrtårn i Westerheversand fra 1907.

Når kirkerne er åbne for publikum i hovedsæsonen, er der meget at gå på opdagelse i. I St. Nikolai Kirke i Uelvesbüll viser et epitaf fra 1591 en familie i Eiderstedts folkedragt ved Jesu kors. I St. Marie Kirke i Witzwort kan man se en tredelt altertavle fra omkring 1520 udført som træskærerarbejde af Brüggemann-skolen. Ejdersteds ældste døbefont finder man i St. Stephanus Kirke i Westerhever. Og i kirken i Katharinenheerd minder et relief om Martje Flors, en ung pige, som udbragte følgende skål for danske soldater omkring 1700: "Gid det må gå os vel på vore gamle dage!"

Yderligere informationer: www.tz-eiderstedt.de

Cykeltur ad Stapelholm vejen

På den 45 kilometer lange Stapelholm Vej kan cyklister opleve masser af ro og natur. Det er vanskeligt at forestille sig, at her blev engang enorme stude-, okse- og svineflokke sydpå, at bønder her har ført deres heste af Holstensk race  til markedet i Flensborg, og at højt belæssede vogne kørte frem og tilbage mellem markeds- og stabelpladser!

Ved Oeversee syd for Flensborg drejede den middelalderlige handelsvej væk fra Oksevejen (Hærvejen). I dag fører en rute med god skiltning fra Munkwolstrup, der med den største rekonstruerede stendysse i Nordeuropa også er kendt som "Nordtysklands Stonehenge", til Hollingstedt, hvor varerne i sin tid blev læsset over på skibe og transporteret videre ad åerne Treene og Ejderen.
Ved Trollkjer i nærheden af Tarp ligger et andet vigtigt arkæologisk findested, hvor der blev udvundet jern allerede omkring Kristi fødsel. PÅ egnen udøvede smede deres håndværk, - f.eks. i Süderschmedeby, hvor man på et hjemstavnsmuseum kan få mere at vide om jernforarbejdningen i Treene-dalen . I Oeversee er en kirkebygning fra det 12. århundrede overraskende  udstyret med et befæstet tårn muret af tykke kampesten. I middelalderen havde St. Jørgens Kirke en dobbeltfunktion og skulle også forsvare det strategisk vigtige vadested over Treene.

Her og på andre bemærkelsesværdige steder informerer i alt 15 tavler såvel om Stapelholm Vejens fortid, om overnatningsmuligheder samt seværdigheder i området. Ved "padle- og pedalstationer" kan cyklister skifte deres to-hjulede ud med en kano.

Yderligere informationer: www.gruenes-binnenland.de  

I Hauke Haiens spor

Det er ikke så tit, at kunsten får umiddelbar indflydelse på virkeligheden. Det er således nok kun få steder forundt at blive opkaldt efter litterære figurer. I Nordfrisland, ved kysten nordvest og sydvest for Bredstedt, ligger der sådant et område, nemlig kogen Hauke-Haien-Koog. Den blev inddiget i 1958-1960, og det er kun en lille del af den, der benyttes som landbrugsareal. Det mest markante er et mere end 600 hektar stort reservoir til opsamling af regnvand.
Hauke Haien er titelfiguren i novellen "Skimmelrytteren", som udkom i 1887 og er skrevet af forfatteren Theodor Storm(1817-1888) fra Husum, der foruden talrige noveller især skrev fremragende lyrik. Storm var uddannet jurist og beskæftigede sig indgående med den virkelighed, der omgav ham. På ture, vandringer og besøg samlede han indtryk og oplysninger, som afspejles i hans værker. 
Storm var dog ikke hjemstavnsdigter. I hans noveller skildres en almen virkelighed på en kunstnerisk måde frigjort fra det konkrete. Det var ikke Storms ærinde at tegne et nøjagtigt billede af menneskene og landskabet i Nordfrisland i det 19. århundrede. Alligevel har nordfrisiske hjemstavnsforskere ofte søgt flittigt efter overensstemmelser mellem værket og deres landsby, deres kog. Det gælder i særdeleshed for "Skimmelrytteren", som handler om stormfloder og byggeriet af en ny dige, altså om det væsentlige i Nordfrislands historie, hvorfor novellen ofte er blevet kaldt landsdelens "nationalepos".
Og man kan rent faktisk finde spor flere steder. I Fahretoft i Bökingharde marsk vest for Niebüll boede landmanden Hans Momsen(1735-1811). Han stammede fra jævne kår og udfoldede sin åbenlyse begavelse for tal i autodidaktiske studier. Han opnåede stor anseelse som matematiker, landmåler og mekanikus, mens han endnu levede. Nordfrisland Amt har opkaldt sin kulturpris efter ham, som er blevet uddelt hvert år siden 1986. Hans ungdom var forbilledet for Hauke Haiens ungdom, som også læste "Euklid" og andre lærebøger ved selvstudium.
I Hattstedtermarsch nord for Husum havde familien Iversen-Schmidt haft det ansete og ansvarsfulde hverv som digegreve gennem flere generationer. Forudsætningen herfor var, at man ejede land og var velstående. Storm havde bestemt kontakt med med digegreven på embeds vegne, men han hørte også til hans private gæster. Novellens patriarkalske og herskabelige atmosfære i digegrevens hus stammer  sikkert herfra. Johann Iversen-Schmidts begravelse i 1875, som Storm formodentlig deltog i, var i hvert fald forbillede for den gamle digegreves begravelse i novellen. Hauke Haien havde giftet sig med dennes datter og overtog på den måde - uden nogen nævneværdig egen formue - hvervet som digegreve efter ham.
Som ny digegreve udvikler Hauke Haien et dristigt projekt, et nyt dige med en flad skråning, som skal gøre diget mindre sårbart over for stigende vandmasser end de traditionelle stejle diger, men som også er forbundet med et væsentligt større byggearbejde. Financieren og dansk gehejmekonferensråd Jean Henri Desmercieres(1687-1778) fik inddiget Bredstedt Bugt mellem Ockholm i nord og Hattstedter Neuer Koog i syd med denne nye form for diger. I 1741 var Sophien-Madgalenen-Koog en realitet, som er opkaldt efter den danske dronning, og i 1767 fulgte Desmerciereskoog. Bygherrens arvinger var greverne og fyrsterne Reuß, og hele området hedder Reußenköge efter dem. Her hører jorden, som stammer fra Vadehavets grund, til de mest frugtbare i Europa. 
Den lærde Johann Nicolaus Tetens(1736-1807) fra Tetenbüll, som berejste kysten på landsherrens vegne og bl.a. aflagde beretning om kystsikringens tilstand, havde berettet om Desmercieres' berømmede nye diger. Den forbedring af den grundlæggende digekonstruktionsmetode, som disse diger medførte,tilskrev Storm nu sin Hauke Haien.
Det er let at identificere kroen "Schimmelreiter-Krug" i Hattstedtermarsch, som nærmest ligger inde i diget, som det sted, hvor rammehandlingen udspiller sig. Her hører novellens fortæller historien om den uhyggelige Skimmelrytter, digegreven, som mistede livet under oversvømmelsen, mens hans dige holdt, og hvis genfærd stadigvæk går igen på diget, når en særlig fare truer.
Syd for Hattstedtermarsch ligger landsbyen Wobbenbüll. En del af landsbyen hedder "Schacht" (skakt). Denne skakt er et enormt rektangulært hul i terrænet. Her blev det jordmateriale gravet op i  begyndelsen af 1930'erne, som blev brugt til udbygningen af sikringsdæmningen til øen Nordstrand, som havde eksisteret siden 1906, til en farbar vej. Denne byggeplads var en effektfuld kulisse under optagelserne af filmen "Skimmelrytteren" i 1933 med den dengang kendte skuespiller Mathias Wieman i hovedrollen.
Theodor Storm ville med sin novelle problematisere en særlig type menneske og dets adfærd, som vandt indpas på den tid. I Europa, og navnlig i det borgerlige samfund i det tyske kejserrige, var der som følge af datidens hastige teknologiske fremskridt stærke tendenser til at gøre op med traditionerne og forandre verden med nye tanker og på nye måder. I Hauke Haien tager Storm netop sigte på disse tendenser og de dermed forbundne farer. Digegrevens projekt lykkes, men han mislykkes som menneske.
I filmen fra 1933 blev Hauke Haien tillagt en ny betydning som "fører", som en nordisk heltefigur i tråd med den nationalsocialisme, der havde hersket siden 1933. På vandrehjemmet Theodor-Storm-Jugendherberge i Husum, der blev indviet i 1936, kan man se vægmalerier i datidens stil, hvor man forsøger at tage den borgerlige digter til indtægt for at være en slags foregangsmand for den nationalsocialistiske stat. Også det er i en vis forstand spor efter Hauke Haien.
Som det fremgår af den nordfrisiske ekspert i geografi og samfundsmæssige forhold Reimer Kay Holanders bog "Skimmelrytteren - digtning og virkelighed", som udkom første gang i 1976 og blev udgivet på ny i 2003, forkyndte den slesvig-holstenske ministerpræsident Kai-Uwe von Hassel den 10. juni 1961 foran mere end 200 gæster fra Nord-, Øst- og Vestfrisland, at delstatsregeringen havde givet den netop færdige, nye kog navnet "Hauke-Haien-Koog". Formanden for Friserrådet takkede bl.a. ministerpræsidenten med ordene "Denne symbolskikkelse er mere end en hyldest til Nordfrislands digegrever. Dette navn hædrer slet og ret friserne."
I dag finder man Skimmelrytteren på turistbrochurer, snapsflasker og kroers navneskilte. Han inspirerer fortsat kunstnere som malere, billedhuggere og filmproducenter. Endelig giver Hauke Haien litteraturforskerne stadig nye indgange til psykologiske, politiske og samfundsmæssige dimensioner af Theodor Storm og hans samtid.

Hærvejen

Der, hvor kvægavlere engang drev deres kreaturer sydpå, cykler man i dag gennem den idylliske indre del af Schleswig-Holstein langt fra stærkt trafikerede veje. Den 501 kilometer lange Hærvej følger en gammel færdselsåre via Flensborg, Slesvig og Rendsburg og videre via Bad Bramstedt eller Itzehoe til Elben ved Wedel vest for Hamburg.

Det var ikke kun dyrene, som græssede på de saftige marskenge ved Nordsøen og Elben om sommeren og blev solgt som slagtekvæg på markederne i Wedel, Itzehoe, Bad Bramstedt, Hamburg eller Husum om efteråret, der kom fra Viborg til Nordtyskland for 1000 år siden. Pilgrimme, tiggere, håndværkere og handelsfolk benyttede også disse veje. Det omfattende net tilpassede sig landskabet, og derfor kan cyklister, som følger symbolet på Hærvejen i dag, som er to krydsede horn, glæde sig over meget moderate højdeforskelle.

Hærvejen blev åbnet i 1998 som den første tematiske cykelrute i Schleswig-Holstein. Ca. 10 procent af ruten forløber på historiske tracéer, som stammer helt tilbage fra bronzealderen. Ud over trafiksikkerhed og rekreation tilgodeser den øvrige ruteføring frem for alt det smukke landskab og forskellige seværdigheder.

Ved den traditionelle sæsonåbning i maj kan man opleve en ægte "Hærvejstur". Her indleder Schleswig-Holsteinerne og deres gæster et nyt cykelår på Hærvejen med et stjerneløb.

Yderligere informationer: www.schleswig-holstein-binnenland.de

Langs grænsen

Grænseruten blev åbnet i 2005 som en alternativ Nordsø-Østersø-Rute. Den fremmer på den ene side udvekslingen mellem beboerne i grænselandet, og holder på den anden side minderne om den tid, hvor de var adskilt, i live.

13 gange krydser den 130 kilometer lange tematiske rute den grænse, som adskilte Danmark og Tyskland fra 1920 og frem til Schengen-konventionens ikrafttrædelse i 2001, og som man mærker mindre og mindre til. Enge, skove og marker, idylliske byer og landsbyer præger landskabet i dag.
 
Men der kunne fortælles anekdoter om næsten hvert eneste vejkryds og hus. En landmand lidt nord for Rodenäs, som boede lige på grænsen, hjalp således mange modstandere af naziregimet på flugt. Han bød dem inden for via fordøren, i Tyskland, og førte dem ud af sin have om natten, som lå i Danmark, og viste dem vej til den nærmeste landsby. I gendarmhusene i Vindtved ved Ellhöft skal gendarmerne regelmæssigt være mødtes med de lokale til et slag skat, hvilket var lige så normalt blandt naboer, som at tolderne af og til så gennem fingre med, hvad der blev ført over grænsen.
Den gamle handelsby Tønder med flere kulturhistoriske museer, Nolde-Museet i Seebüll, Schackenborg Slot, kz-mindestedet i Ladelund, Kobbermølle Industrimuseum og naturområdet Naturerlebnisraum Stiftungsland Schäferhaus hører til de større seværdigheder.
 
Ved 10 rastepladser giver læskure ly mod regnbyger. 40 informationstavler viser vej til natur- og kulturseværdigheder og informerer om historiske baggrunde.
Yderligere informationer: www.grenzroute.com

Nordsø-Østersø-cykelruten

66 kilometer – så kort er Nordsø-Østersø cykelruten fra Vidå-Slusen i Nordsødiget i vest til Flensborg Fjord i øst. Hvis man vil opleve begge kystområder bør man køre den korte, vel skiltede rute langs med den dansk-tyske grænse. Ruten krydser andre cykelruter som Grænseruten, Nordsøruten, Hærvejen, den danske nationale cykelrute 8 samt den danske og tyske Østersørute. Sammen med den tematiske cykelrute Grænseruten, som blev åbnet i 2005, giver den et utal muligheder for både genveje og rundture.

Ruten går over Rudbøl, Süderlügum, Ladelund, Medelby, Padborg til Flensburg og giver undervejs anledning til mange afstikkere. Et eksempel  er Schackenborg Slot i landsbyen Møgeltønder, hvor prins Joachim, dronning Margrethes yngste søn, har sin residens. Om sommeren er der mulighed for at komme på guidede ture i slotshaven. Lige så seværdig er landsbyens St. Nikolaj kirke med  Danmarks ældste landsbykirkeorgel, smukke freskomalerier og inventar fra middelalderen og renæssancen.

Ved ruten ligger husbakken Seebüll lidt syd for Rosenkranz, hvor maleren Emil Nolde opførte sin bolig og sit atelier, der i dag er et museum med skiftende udstillinger.  På ruten får man også store naturoplevelser, f.eks. store indlandklitter øst for Süderlügum,  et smukt levn fra istiden i form af Kruså Tunneldal, naturområdet ved Schäferhaus  med rekonstruerede gravhøje og modeller af uddøde dyr. Cykelturen slutter ved badestranden i Wasserleben ved Flensborg, hvor der er en herlig udsigt over det inderste af Flensborg Fjord.

En cykeltur i Angeln

Østersøruten løber langs Flensborg Fjord, rundt om Gelting og Eckernförde Bugt til Kiel Fjord, rundt om øen Fehmarn og gennem de kendte kurbyer ved Østersøen Dahme, Grömitz, Scharbeutz og Timmendorfer Strand til hansestaden Lübeck og videre til Baltikum. Schleswig-Holsteins afsnit af den internationale cykelrute er 452 kilometer lang.
Landskabet lige uden for Flensburg by er præget af bløde bakker, marker og enge med levende hegn. På ruten er der ofte udsigt over fjorden, hvor utallige sejlbåde ligger og krydser om sommeren. Byen Unewatt med frilandsmuseum, gamle bondegårde, vind- og vandmølle, røgeri og kro smyger sig ind i Langballigau-dalen. En lille hvid kirke i Neukirchen, der ligger lige ud til klinten, er et godt sted for cyklister at holde pause, før vejen drejer mod syd ved Geltinger Birk.

På den videre tur til Kiel afløses klinter og sandstrande af fiskerlejer og mindre byer. Ud over længere stop i Kappeln og Eckernförde er det værd at tage en afstikker til halvøen Holnis, der strækker sig langt ind i Flensborg Fjord, til Maasholm ved Sliens munding og langs Schlei til Schleswig ellerArnis,Tysklands mindste købstad.

Yderligere informationer: www.ostsee-schleswig-holstein.de

Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed