Rounded Rounded
21.06.2012 Kategorie: region (dk), pendlerinfo (dk)

Prof. dr. ABC på besøg i skoven


"Vi har begejstret nye målgrupper for at lære nabosproget med konkurrencen om at få besøg af Prof. dr. ABC", siger Claus Hinrichs alias Prof. dr. ABC i et tilbageblik på turnéen i vinteren og foråret 2012. "Besøget i skovbørnehaven i Tetenhusen var virkelig spændende, fordi det er et meget usædvanligt sted at formidle sprog."

I en samtale med Regionskontoret fortæller Claus Hinrichs, at han besøgte flere børnehaver, som overhovedet ingen kontakt havde haft til nabosproget tidligere. Også her havde konceptet bag Prof. dr. ABC vist sig at holde, hvilket understreger dets pædagogiske værdi. Konceptet er stadigvæk opbygget således, at Prof. dr. ABC vil give børnene positive oplevelser med nabosproget. "Mange danske børn forbinder kun Tyskland med indkøbsture, og mange tyske børn forbinder kun Danmark med den jyske vestkyst. Prof. dr. ABC viser børnene gennem leg, at der findes et andet mangfoldigt land lige i nærheden, hvor man oven i købet taler et andet sprog. Jeg tror, at man øger børnenes vilje til at møde det andet sprog på den måde", siger Claus Hinrichs.

I efteråret 2011 udskrev Regionskontoret en Prof. dr. ABC-konkurrence. Otte børnehaver vandt konkurrencen og fik besøg af Prof. dr. ABC i første halvdel af 2012. Ud over gamle kendinge var der også et par nye iblandt. Der er blevet skabt så tætte kontakter mellem nogle af børnehaverne, at de fortsat besøger hinanden.

Som led i en rapport om særligt innovative sprogprojekter i grænseregioner er initiativet for nylig også blevet beskrevet på Europa-Kommissionens hjemmesider. Det viser, at initiativet nu er gået hen og blevet kendt i hele Europa. For at kunne udarbejde denne case study

Og Claus Hinrichs og Regionskontoret har masser af idéer til, hvordan man kan fremme nabosproget blandt børnehavebørn. De har bl.a. planer om i højere grad at benytte hjemmesiden www.prof-dr-abc.com til sprogformidling.

Prof. dr. ABC-initiativet koordineres og finansieres af Region Sønderjylland-Schleswig.


Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed