Rounded Rounded
04.07.2012 Kategorie: region (dk), pendlerinfo (dk)

Åben Regionskonference i Region Sønderjylland-Schleswig - vi vil gerne høre din mening!


I efteråret 2012 afholder Region Sønderjylland-Schleswig den første Åbne Regionskonference. Åben fordi befolkningens mening skal høres. Regional fordi det handler om den dansk-tyske grænseregions fremtid.

Hvordan skal fremtiden af vores Region se ud? Hvordan skaber vi den bedst mulige udvikling indenfor områderne kultur, sprog og fritidsmobilitet i Region Sønderjylland-Schleswig? Og hvor ser Regionens befolkning udviklingspotentiale?

Det er nogle af de spørgsmål, som Region Sønderjylland-Schleswigs bestyrelse og organer har stillet sig forud for den Åbne Regionskonference 2012.

Konferencen vil have fokus på tre emneområder, nemlig kultur, fritidsmobilitet og sprog. På Regionsbloggen blog.region.dk kan man læse mere om konferencen og om emnerne. Her kan man også kommentere på emnerne og om, hvor det grænseoverskridende samarbejde på disse områder kan forbedres. Den åbne planlægning og konferencens åbne form skal fungere som et forum, hvor alle interesserede kan deltage - kendte aktører lige såvel som nye ansigter.

Formand for Region Sønderjylland-Schleswig, Hans Philip Tietje, glæder sig meget til konferencen og til planlægningsprocessen: "Jeg håber at mange deltager i diskussionen op til konferencen således at vi kan få en hel del gode input. Derudover ser jeg også frem til at mange deltager i selve konferencen."

Idéen til en Åben Regionskonference opstod på baggrund af ønsket om at afdække endnu flere emneområder og udfordringer inden for grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig. Derfor handler det om at få input fra befolkningen i form af innovative idéer og inspiration til det dansk-tyske samarbejde, som kan inddrages i det daglige arbejde. Samtidig er målet at flere mennesker i Regionen involverer sig i det dansk-tyske samarbejde.

Den Åbne Regionskonference finder sted den 26. oktober 2012 i Flensburg.På konferencen skal der diskuteres nye idéer, indsatsområder og udfordringer for det dansk-tyske samarbejde. Efter konferencen vil fokuspunkter tages op inden for Region Sønderjylland-Schleswig og blive behandlet yderligere. I alt vil der blive afholdt 3 konferencer i 2012, 2013 og 2014.


Infocenter

Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på: www.pendlerinfo.org

Publikationer

Publikationer

 

 

Blandt naboer

Best-Of fra de fire partneraviser: Der Nordschleswiger, Flensborg Avis, Jydske Vestkysten og sh:z aviserne.

RSS-Feed